Nyt talent på vej væk

Sylvain Ebanks-Blake bliver formentlig den næste af Manchester Uniteds lovende stortalenter som forlader klubben. Efter både Marcus Neumayr og Jonathan…

Sylvain Ebanks-Blake bliver formentlig den næste af Manchester Uniteds lovende stortalenter som forlader klubben.

Efter både Marcus Neumayr og Jonathan Spector tidligere på sommeren forlod klubben, så er turen nu kommet til angrebet, hvor Giuseppe Rossis angrebspartner på reserveholdet meldes på vej til Plymouth på en 3-årig kontrakt.

Ebanks-Blake kom til United som 16-årig, hvor han med det samme imponerede på ungdomsholdet.
I sidste sæson var han en uhyre farlig angriber i en drømmeduo med Giuseppe Rossi, men kom alligevel ikke tilbage til tidligere tiders storform efter han for et halvandet år siden brækkede benet.
Han nåede dog alligevel 2 kampe for førsteholdet – begge i liga cuppen.

Sir Alex Ferguson vil lade den 20-årige Liverpool-fan gå i håb om at han kan få sin karriere igang igen i Plymouth.

Forrige artikel

MEN: Gælden fordobles

Næste artikel

United vil ikke give sig

ANNONCE