– Ønsker succes i alle turneringer

Ander Herrera ser frem til kampene i Europa League.

Vi kan ikke komme udenom, at det er en skuffelse, at Manchester United ikke er at finde i årets Champions League.  Alligevel ser Ander Herrera frem til kampene i Europa, hvor der er mange stærke hold med. 

– Jeg kan virkelig godt lide denne turnering, og vi ønsker at præstere i alle turneringer i år. Europa League er blevet bedre og bedre gennem årene, og det er en god ting. Jeg synes, vi er det største hold i turneringen, og jeg glæder mig til at se lodtrækningen, siger Herrera til MUTV.

– Spillerne ønsker så mange kampe som muligt. Det er vigtigt, at alle får spilletid, når truppen er så bred. Jeg får selv chancen for at møde min tidligere klub, og det kunne være ret sjovt. 

– Jeg spillede i tre fantastiske år i Athletic Club, men har haft bopæl i Bilbao igennem mange år. Selvfølgelig vil det være en helt speciel oplevelse for mig, hvis vi møder dem i løbet af turneringen. 

Ander Herrera er ikke i tvivl om, at han helst vil undgå de lange ture i løbet af turneringen. Sådanne ture har det nemlig med at være meget udmattende for spillerne. 

– Hvis jeg skal være helt ærlig, så ønsker jeg modstandere tæt på. De der lange ture til Rusland, Ukraine og Kazakhstan trækker tænder ud, og jeg tror, de lande er dem, som jeg helst vil undgå. 

– Når det er sagt, så frygter jeg ikke nogle hold i turneringen. Hvis vi vil vinde turneringen, så skal vi være klar til at møde alle hold. 

 

 

Der er lodtrækning til årets Europa League fredag klokken 12.00.

Bestil den nye Manchester United-trøje her

ZLATAN, Mkhitaryan, Rooney, Martial… Oplev de store stjerner LIVE! Få hjælp til den ultimative rejse her

Bliv klar til den nye sæson – Få Uniteds kampe direkte ind i din kalender her

 

Forrige artikel

Schweini: United min sidste klub i Europa

Næste artikel

United trækker Northampton Town i EFL Cup

ANNONCE