Officielt: Eric Bailly skifter til Marseille for resten af sæsonen

Eric Bailly har længe været rygtet væk fra Old Trafford og hertil aften er en handel mellem Manchester United og franske Marseille faldet på plads.

Med den skarpe konkurrence i Manchester Uniteds centrale forsvar, er den 28-årige Eric Bailly kommer i overskud. Derfor får forsvarsspilleren nu muligheden for at prøve sig af i den sydfranske klub Marseille, der sluttede som nummer to i sidste års franske liga.

Bailly bliver udlånt for hele sæsonen og Manchester United skriver på sin hjemmeside, at aftalen inkluderer en mulighed for at gøre aftalen permanent. Dog har flere medier i de sidste dage skrevet, at købsoptionen er betinget af, hvor mange kampe Bailly spiller og om Marseille kvalificerer sig til næste sæsons Champions League. Der meldes ligeledes om, at aftalen kun dækker spillerens løn og ikke noget lånebeløb.

Den engelske klub skriver, at Bailly er et populært medlem af United-truppen og at man ønsker ham det bedste i den kommende sæson.

Spilleren fra Elfenbenskysten kom til Manchester United tilbage i sommeren 2016, hvor José Mourinho også startede som manager i klubben. Han spillede 38 kampe i sin debutsæson, hvor klubben vandt Europa League, EFL Cuppen og Community Shield.

I alt har Bailly spillet 113 kampe for klubben og scoret ét mål på de seks år han indtil nu har været i klubben.

Marseille, bliver i øjeblikket trænet af den tidligere topspiller fra Juventus og Kroatien, Igor Tudor, og er startet den nye sæson stærkt med to sejre og en uafgjort.

 

Forrige artikel

Sky: United klar med nyt bud på Antony

Næste artikel
Bruno Fernandes mod Villa

United møder Villa i ligacuppen

ANNONCE