Officielt: Tuanzebe udlejes til Napoli

Axel Tuanzebe udlejes til Napoli efter et halvt år på lån i Aston Villa.

Manchester United har vist sig at være anderledes proaktive, når det kommer til at styre spillerne, der er på lån. Sidste år gik James Garner fra Watford til Nottingham Forest med stor succes, tidligere på ugen gik Ethan Laird et skridt op fra Swansea til Bournemouth, og nu er der endnu et lånskifte på vej.

Det er Axel Tuanzebe, der ikke havde den store succes i Aston Villa med blot 11 kampe under bæltet, som nu udlejes til Napoli, som håber på, at englænderen skal hjælpe dem i titelkampen i det italienske.

Tuanzebes kontrakt udløber i sommeren 2023, så når han returnerer til Manchester United til sommer, har han et år til at bevise, at han har lært nok fra sine udlandsophold til at gøre sig gældende i Uniteds førsteholdstrup.

Forrige artikel

Sky Sports: Pogba venter til sommer med at træffe beslutning

Næste artikel
Phil Jones

Phil Jones føler sig som en fodboldspiller igen

ANNONCE