Officielt: Weekendens PL-runde aflyses

Premier League melder ud i en pressemeddelelse, at weekendens runde aflyses grundet Dronning Elizabeths død.

Et møde fredag morgen fastslog, at man grundet respekt for Dronning Elizabeths død har valgt at aflyse denne weekends Premier League-kampe – dermed også Manchester Uniteds kamp søndag mod Crystal Palace.

– Vi og vores klubber vil gerne hylde Hendes Majestæts lange og urokkelige tjeneste for vores land. Som vores længst siddende monark har hun været en inspiration og efterlader sig en utrolig arv efter et liv med dedikation, siger Richard Masters, administrerende direktør for Premier League.

– Dette er en enormt trist tid for ikke kun nationen, men også for de millioner af mennesker rundt om i verden, der beundrede hende, og vi tilslutter os sammen med alle dem, der sørger over hendes bortgang.

Det vides endnu ikke, om sørgeperioden i Premier League-forstand dækker over længere tid end weekendens Premier League-runde. I så fald vil det officielt blive meldt ud.

Forrige artikel

Målmandstalent lejes ud til danskerklub

Næste artikel

Anthony Martial langer ud efter tidligere managere

ANNONCE