OldTrafford.dk Julekalender: 21. december

Bag hver låge i årets julekalender finder du en United-spiller, der bærer – eller har båret – det nummer, som står på lågen.

Kalenderen viser i dag d. 21 december, hvorfor vi har skullet vælge en spiller, der bærer – eller har båret – nummer 21 på ryggen. Af den grund har vi valgt at sætte fokus på Rafael, der bag nummer 21 på ryggen over en 4-årig fra 08/09-sæsonen til 11/12-sæsonen.

Vi husker alle Rafaels bedste mål i United-trøjen, som var det blevet scoret i går. I sæsonen 12/13, hvor han forresten imponerede alt og alle med fremragende boldspil, endte han med at score 3 sæsonmål i Premier League. Men det, jeg husker bedst, er klart målet mod QPR, hvor han smadrede bolden ind fra kanten af feltet. Bolden fløj med rekordfart op i højre målhjørne og QPR’s målmand, Julio Cesar, havde ikke en chance for at redde bolden.

I Fergusons afskedsæson formåede Rafael at spille sig frem til at blive en vigtig del af Uniteds højreside, hvor især Antonio Valencia ellers skuffede fælt, efter han havde skiftet til det legendariske 7-tal. Han spillede 27 kampe i Premier League, men desværre varede lykken ikke ved. I de efterfølgende sæsoner under hhv. David Moyes og Louis van Gaal fik han færre og færre chancer fra start, inden han senere skiftede til Lyon i 2015.

Tidligere havde hans tvillingebror, Fabio, også forladt klubben. De havde ellers sammen taget turen til Manchester United fra brasilianske Fluminense tilbage i januar 2008. Eftersom de er tvillinger ligner de hinanden stort set på en prik, hvorfor de tit blev – og stadigvæk bliver – forvekslet med hinanden.

Rafael har tidligere udtalt følgende til klubben:

– “Da vi ankom fra Brasilien, var der ingen, der kunne skelne os fra hinanden”

–  “Jeg kunne ankomme til træning, og i løbet af et par minutter sagde folk ‘godmorgen’ to gange. Jeg havde allerede sagt ‘godmorgen’ til den samme person blot et par minutter tidligere, og nu sagde de det igen.”

 

Alex Ferguson gav 170 kampe i United-trøjen til Rafael, mens hans tvilling måtte nøjes med 56 optrædender. Alligevel havde selv han svært ved at skelne mellem dem.

 

– “Det skete mange, mange gange (at han forvekslede os, red.),” har Rafael tidligere sagt til FourFourTwo.

– ”Det var ikke sjældent, at han før træning kiggede på mig og sagde: ’Kom nu, over på venstre fløj.’ Når det skete, plejede jeg bare at kigge på ham. Så sagde han: ’Jeg mente højrefløjen, Rafael!’ Det er sjovt at huske tilbage på – ‘Fergie’ er en speciel person i mit liv.”

 

Forholdet til Ferguson blev dog ikke ødelagt af den grund. Når Rafael ser tilbage på sin tid i United, er der ingen tvivl om, hvilken person der har gjort allermest indtryk på ham. Og han er heller ikke i tvivl om, at han aldrig havde nået det niveau, han gjorde, da han var på sit højeste, hvis ikke det havde været for ham.

– “Han (Ferguson, red.) er uden tvivl den bedste manager, jeg nogensinde har arbejdet med. Jeg lærte så mange ting af ham, og det vil jeg være taknemmelig for for evigt. Han havde altid nogle gode råd at fortælle dig under træningen.

– “Han vidste præcis, hvordan han skulle håndtere hver af sine spillere – dem, der ville forbedre sig med nogle komplimenter og motivation, og dem, han skulle være seriøse med. Det, plus hans viden om spillet, gjorde ham til den bedste.”
 

31-årige Rafael spiller i dag i den næstbedste række i Brasilien for Botafogo, hvor han nåede at få fire kampe, inden sæsonen gik på hæld. I alt nåede Rafael at spille 12.774 minutter for United og bidrog desuden med fem mål og 15 assists. 

 

BOG: Peter Schmeichel har udgivet ny selvbiografi. Køb den via Saxo.com og støt samtidig OldTrafford.dk 

TRØJE: Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

OPLEVELSE: Skal du opleve Ronaldo, Sancho og resten af stjernerne på Old Trafford i den nye sæson? Læs vores guide til kampbilletter her

Forrige artikel

Premier League fortsætter mellem jul og nytår

Næste artikel

Manchester United starter træningen i dag

ANNONCE