OldTrafford.dk søger skribenter

I forbindelse med den kommende fodboldsæson, søger OldTrafford.dk nye nyhedsskribenter til at holde danske Manchester United-fans opdaterede omkring alt,…

I forbindelse med den kommende fodboldsæson, søger OldTrafford.dk nye nyhedsskribenter til at holde danske Manchester United-fans opdaterede omkring alt, hvad handler om deres favoritklub.

OldTrafford.dk er blandt Danmarks hurtigste formidlere af nyheder om Manchester United, og det ønsker vi fortsat at blive ved med at være, men vi skal have en hånd til det.

Derfor søger vi nu nyhedsskribenter, som forventes at kunne opfylde en række forventninger fra vores side af.

Hvis du har mod på at være skribent hos Danmarks mest besøgte Manchester United-website, så vil vi meget gerne høre fra dig.

Forventninger

Vores forventninger til dig er, at du:
– Har en stor viden om Manchester United og engelsk fodbold samt kender til tingene, der sker omkring klubben.
– Kan skrive og formulere korrekt dansk.
– Kan læse og forstå engelsk.
– Har tid og lyst til at gøre en ulønnet, frivillig indsats for at gøre OldTrafford.dk bedre.
– Kan indgå i et team på et travlt website, hvor humor er højt vægtet.

Krav til ansøger

Vi har samtidig et par krav, som skal opfyldes af dig:
– Du skal være i gang med eller have en gymnasial uddannelse.
– Have bredbåndsforbindelse eller lignende fast internetopkobling og anvende MSN Messenger som et minimum, men også gerne IRC.

Derudover lægger vi vægt på erfaring med skriftlig formulering, men dette er ikke et krav.

Krav til ansøgning

I din ansøgning bedes du desuden oplyse nedenstående ting, så vi bedre kan få et indtryk af, hvem du er:
– Fulde navn
– Fødselsdato
– By
– Beskæftigelse
– Internetforbindelse
– Hvilke fodboldrelaterede tv-kanaler, som du har adgang til hjemme eller på pub.
– Eventuel måde at komme i kontakt med dig (telefonnummer, e-mail-adresse, MSN Messenger-adresse og lignende).

Skal vedlægges i din ansøgning

I ansøgningen bedes du oplyse, hvorfor du mener, at du vil være den rette for OldTrafford.dk. Samtidig skal du give et udkast til en nyhed, som baserer sig på nedenstående citater. Vedlæg dit udkast i ansøgningen.

“I”ve been training really hard and feeling really strong and I hope I”m fit for the start of the season because I am longing to play. I need to get fit as soon as possible because I love playing for Manchester United.”

“Nobody thought we would win the league last season”

“But they underestimated us. They underestimated the knowledge and class of our manager.”

“For two to three years we had been in suffering. At the start of the season we added Michael Carrick to our squad and lost Ruud van Nistelrooy. But Chelsea added Andriy Shevchenko and Michael Ballack.”

“But the manager knew what he was doing over a period of two years in building a new team and now we are in a fantastic position. Last season we played the best football, the most attacking and entertaining football – and we deserved to win the trophy.”

“I don”t think a United fan could ever be as excited about the players, the team and about the way the club is, as today.”

Ud fra disse citater, som er udtalt af Gary Neville, skal du skrive en nyhed. Nyheden skal være på dansk og skal være i samme stil som andre OldTrafford.dk-nyheder, som kan læses hver dag på forsiden af hjemmesiden.

Husk på, at den standard, som du sætter i nyheden, skal være den samme, som du vil kunne udføre i hver nyhed. Så det hjælper ikke at gøre mere ud af ansøgningen og så slække på artiklerne, når du er ansat.

Ansøgningsfrist m.v.

Ansøgningsfristen løber til og med den 3. september 2007, og din ansøgning bedes du sende til ansoeger@oldtrafford.dk.
En afgørelse vil senest ske i slutningen af september 2007.

Skulle du have spørgsmål vedrørende denne jobannonce eller jobbet, så kan spørgsmål sendes til samme e-mail-adresse eller skrives i forumtråden om dette emne, som findes her.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Information om OldTrafford.dk

OldTrafford.dk er nordens største, uafhængige Manchester United-hjemmeside med over 6.000 besøgende i gennemsnit hver dag.

Hjemmesiden har netop rundet sit fjerde år på internettet, og som tiden er gået, er vi blevet et større, sammentømret crew på i alt 9 friske United-fans. Heraf er otte af os bosat over hele Danmark og den sidste nær Dublin i Irland.

Forrige artikel

Ronaldo ikke med til jubilæumsfest (opd.)

Næste artikel

Scholes tilbage - Nani nettede

ANNONCE