Frenkie De Jong står angiveligt øverst med rigtige store bogstaver på Erik Ten Hags ønskeseddel. Det er dog efterhånden nogle uger siden, at de første troværdige meldinger om en mulig transfer tikkede ind. Men siden er det gået lidt i stå, så hvad er egentlig status?
Den seneste melding fra en af de journalister, vi normalt finder meget troværdige, kom fra Fabrizio Romano tirsdag aften. Her skriver italieneren, at United har været i kontakt med FC Barcelona tirsdag men at der stadig ikke er en aftale. Catalanerne vil ikke sælge den hollandske midtbanespiller for mindre end 86 millioner euro.
Det er den fulde pris, FC Barcelona kræver her og nu, så de kan investere pengene med det samme.
Manchester United and Barcelona have been in direct contact today for Frenkie de Jong. Still no agreement on the fee, as Barça told Man Utd they won’t sell FdJ for less than €86m. 🚨🇳🇱 #MUFC
Barcelona want full fee guaranteed, also because of La Liga rules to reinvest money. pic.twitter.com/n6WBFk5Uxy
— Fabrizio Romano (@FabrizioRomano) June 21, 2022
James Ducker fra The Telegraph bakker op om Romanos bud på prisen. Han skriver, at det er Barcelonas vurdering af De Jong, fordi de ikke vil tabe penge på indkøbet, de lavede i 2019. James Ducker skriver, at Uniteds vurdering er tættere på 65 millioner euro – så de to klubber er ikke tæt på enighed, skriver han.
Han tilføjer dog – som flere andre journalister – at der er en interesse fra begge klubber i at få en handel på plads. I United-lejren ser man transferen som et klart signal om, at Erik Ten Hag kan få sit projekt på skinner . Nede hos FC Barcelona er det økonomiske problemer så gennemgående, at de er nødt til at finde penge. Også selvom de skal sælge en talentfuld spiller.
Sandsynlighed for transfer: 65-70 procent
Det kan være optimistisk sat, men det bunder i at normalt troværdige journalister skriver, der er reel kontakt mellem klubberne og interesser på begge sider i at få en handel på plads. Det er United, vi taler om, så meget kan gå galt endnu.