Manchester Uniteds nye målmand, Andrè Onana, var naturligvis skuffet efter aftenens nederlag mod Tottenham, men han synes ikke dagens modstander var det bedste hold i dag.
– Jeg synes ikke Tottenham var bedre end os. Vi lavede nogle fejl i anden halvleg, men fodbold handler ikke kun om en halvleg. Vi startede godt, skabte chancer, som vi desværre missede. Havde vi scoret, var det blevet en anden kamp, fortalte Onana efter kampen,
Onana insisterede ligeledes på at forblive positiv, trods nederlaget i London.
– Når alt kommer til alt, er vi en stor klub. Hårde tider kommer ikke kun i fodbold, men også livet. Vi skal forblive rolige og blive ved med at tro. Jeg er virkelig fortrøstningsfuld. Uheldigvis vandt vi ikke i dag, men jeg er positiv.