(Photo by Pablo Morano/BSR Agency/Getty Images)
Onsdag d. 22. januar
Rygtebørsen kører i det yderste spor på kørerbanen for tiden. Tempoet er sat op, og denne onsdag er ingen undtagelse. Følg med.
Ifølge Manchester Evening News har United inkluderet en væsentlig klausul i Antonys lejeaftale med Real Betis. Det drejer sig om spillerens løn, der som udgangspunkt deles mellem klubberne, men hvor United betaler størstedelen af hans £200.000 om ugen. Dette er dog betinget af krav fra United om, at spilleren får et vis antal spille minutter, og sker det ikke, kan Betis se frem til et strafgebyr.
Den argentinske journalist Gastón Edul erfarer, at det er yderst sandsynligt, at Garnacho skifter til Napoli her i januar. Han skulle eftersigende have nogle ret gode kildenetværk blandt de argentinske landsholdsspillere, der muligvis har talt lidt over sig. I går meddelte den italienske journalist Gianluca Di Marzio ligeledes, at United og Napoli ser ud til at lande et kompromis om prisen på Garnacho.
Onsdag morgen skriver Fabrizio Romano på sociale medier, at Gli Azzurri åbningsbud lå på 50 millioner euro, men at United afviste, da man forlanger mere for Garnacho. Transferguruen tilføjer, at Chelsea er klar i kulissen, hvis forhandlingerne med Napoli går i vasken.
Manchester Evening News skriver, Lecces præsident slår fast, at de gerne vil beholde Patrick Dorgu efter dette transfervindue. I så fald skal United have den store pung op af lommen, hvis de skal erhverve sig danskeren. Puglia-klubben kræver et beløb omkring 40 millioner euro.
Tirsdag d. 21. januar
ESPN melder, at AC Milan ikke længere kigger mod Marcus Rashford. I stedet har de vendt blikket mod João Félix, Joshua Zirkzee og Rasmus Højlund.
Ifølge MEN befandt Carlos Cambeiro and Quique De Lucas sig på Stamford Bridge mandag aften under kampen mellem Chelsea og Wolves. De er ansat hos Leaders Agency, der repræsenterer Alejandro Garnacho, og der spekuleres i, at Chelsea vil hente ham. Dette bakkes også op af Laurie Whitwell fra The Athletic.
Andre kilder peger dog på, at Napoli er den mest sandsynlige destination, hvis United ender med at sælge argentineren. Antonio Conte har ifølge Fabrizio Romano også foretaget et opkald direkte til kantspilleren.
Tyrone Marshall fra MEN melder, at Tyrell Malacia har flere lejemuligheder på hånden. Der er tale om Premier League-klubber, men også hold fra Europa, særligt Serie A.
Danske Patrick Dorgu er stadig højaktuel. ESPN melder om tre andre kandidater til den venstre wingback: Tyrick Mitchell fra Crystal Palace, Rayan Aït-Nouri fra Wolves og Nuno Mendes fra PSG. Sidstnævnte vurderes dog at være uden for rækkevidde her i januar-vinduet.
Ifølge Gianluca Di Marzio er det dog Napoli, der fører kapløbet om Dorgu. De vil angiveligt købe ham og leje ham tilbage til Lecce i resten af sæsonen.
United kan dog overhale Scott McTominays klub, hvis man er villig til at betale 40 millioner euro for danskeren. Det vil i så fald gøre ham til den næstdyreste danske spiller nogensinde, ifølge Footballtransfers.com.
Mandag d. 20. januar
Ny uge og masser af rygter.
I går kunne vi her på sitet skrive, at Romano melder, at Antony er tæt på et skifte til Real Betis. Siden har transferjournalisten tilføjet, at Antonys betingelser er helt på plads, mens at klubberne blot mangler de sidste detaljer. Romano afslutter sit opslag med ordene ‘Here we go, soon’.
Ifølge det lokale medie ABC Sevilla betaler Betis under halvdelen af Antonys løn og skriver videre, at der er indsat en klausul i aftalen, der gør, at Betis skal betale en bøde, hvis den 24-årige spiller ikke et aftalt antal kampe.
Et andet spansk medie, Relevo, tilføjer til sagen, at Ruben Amorim kan stå i vejen for et skifte, da han vil garanteres en erstatning for Antony.
AC Milan har ifølge ESPN tilsyneladende trukket sig ud af kampen om Marcus Rashford. Til gengæld er den italienske storklub nu interesseret i at tilknytte enten Rasmus Højlund, Joshua Zirkzee eller Chelseas João Félix på en lejekontrakt for resten af sæsonen.
Med AC Milan ud af kampen om Rashford er det nu Dortmund, der er favorit til at tilknytte den offensive englænder. Det melder BILD, der endvidere skriver, at et lægetjek kan ske allerede i denne uge. Rent økonomisk melder det tyske medie, at Dortmund foruden en del af spillerens løn skal betale mellem 6 og 8 mio. euro for at en lejeaftale med Rashford.
En spiller, der derimod kan være på vej til Italien er Alejandro Garnacho. Ifølge mediet Corriere dello Sport nærmer argentineren sig en aftale med Napoli, der i skrivendende stund topper Serie A. Angiveligt har Garnacho snakket med Napolis manager, Antonio Conte, mens at klubben har lagt et bud på omkring 50 mio. euro. Det bud har United afvist, da man ønsker en pris på 70 mio. euro. Ifølge mediet forhandler de to klubber videre i dag.
Også Tyrell Malacia lader til at smutte fra Old Trafford i dette transfervindue, skriver Voetbal International. Backen har i fredags fået beskeden om, at han kan få lov til at skifte enten permanent eller på en lejeaftale. Det hollandske medie nævner ikke nogen konkrete klubber, men beretter, at en lang række europæiske klubber er informeret om Malacias situation.
Mens spillere på vej væk fylder en del i dagens rygtestrøm, er der også lidt den anden vej.
Ifølge journalisten Nicolo Schira har Lecce afvist et bud på danske Patrick Dorgu fra Manchester United, mens Corriere dello Sport skriver, at de to klubber stadig forhandler om danskeren.