Optakt: Den positive formkurve skal udbygges

AFC Bournemouth tager imod Manchester United i morgen, og hvis du kunne tænke dig at blive lidt klogere på morgendagens brag på den engelske sydkyst, kan du læse OldTrafford.dks optakt herunder.

Fire kampe, tre sejre og en uafgjort mod Liverpool. Sådan lyder formkurven for Manchester United siden landskampspausen i starten af oktober måned. Før denne pause var United bogstaveligt talt et af Premier Leagues dårligste hold, da de befandt sig faretruende tæt på nedrykningsstregen.

Primo november måned er virkeligheden dog en anden. Omend man ikke har formået at avanchere sig til det forjættede top fire-land endnu, ligger United nummer syv i stedet for nummer 16, slog Chelsea ud af Carabao-Cuppen og stoppede Liverpools sejrsstime. Men det er ikke kun resultaterne, der går Uniteds vej.

Faktisk er det dårlige, unispirerede fodbold fra sæsonstarten udskiftet med spilleglæde, offensiv fodbold og formationsfleksibilitet. Og netop det sidstnævnte udgør unægteligt en stor del af Uniteds mindre succesperiode her i slutningen af oktober måned.

Her ved modstanderen aldrig, hvilken formation, United stiller op i. 3-5-2? 3-4-2-1? 4-3-3? 4-3-1-2? Eller andet? Solskjærs tropper har fået installeret en uvurderlig taktisk fleksibilitet i mandskabet, som gør det langt sværere for modstanderen at forberede sig på Manchester United end førhen.

United skal dog lørdag eftermiddag forsøge at udbygge sejrsstimen til fire i træk, når man rejser til den engelske sydkyst for at møde Bournemouth. Sidst, United var der, vandt man på et sent, sent mål af Marcus Rashford. Og netop Rashford er i skrivende stund i storform, hvor han har scoret fire mål i sine seneste tre starter – mon ikke, han vil gentage sidste års oplevelse…

Dato, tid og sted:

Kampen spiles på Vitality Stadium i Bournemouth lørdag klokken 13:30 dansk tid.

Dommer:

Chris Kavanaugh er manden, der står med ansvaret denne eftermiddag.

Skader og karantæner:

United har med garanti Nemanja Matic, Axel Tuanzebe, Paul Pogba, Luke Shaw, Diogo Dalot, Eric Bailly og Timothy Fosu-Mensah, mens Marcus Rashford, Victor Lindelöf og Harry Maguire alle er tvivlsomme i kølvandet på midtugens Carabao Cup-kamp på Stamford Bridge.

Bournemouth er ikke ligeså hårdt ramt, men har stadig et par profiler ude, såsom David Brooks, Charlie Daniels og Junior Stanislas, som alle er ude med skader. Ingen af holdene har karantæneramte spillere.

Mulige startopstillinger:

AFC Bournemouth

Ramsdale

Smith – Ake – Cook – Rico

Fraser – Lerma – Cook – Wilson

Wilson – King

Manchester United

De Gea

Wan-Bissaka – Maguire – Lindelöf – Young

Fred – McTominay

Mata

Pereira – Martial – James

Hold øje med:

Bournemouth har et par farlige spillere, man skal holde øje med, men Callum Wilson har altid været en farlig mand for “The Cherries”. Wilson har scoret fem mål i indeværende sæson, og ligner en mand, der er ved at strikke endnu en flot Premier League-sæson sammen for Bournemouth.

Skribentens bud på kampens resultat:

Jeg tror, at United fortsætter den gode stime og slår Bournemouth 2-0. Martial scorer det første og Rashford kommer ind fra bænken og udbygger sin scoringsstime.

Vidste du, at…?

…United, der allerede har brændt fire straffespark i denne sæson, blot er et brændt straffespark for at tangere Premier League-rekorden for flest brændte straffespark?

…Bournemouth ikke har scoret i tre kampe i træk – og holder United dem fra scoringer i morgen, er det deres værste rekord sidsen marts 2012?

…Bournemouth ikke har vundet i de seneste syv indbyrdes opgør mellem de to hold?

TV: 

Kampen vises på TV3 Max og Viaplay.

Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.

Forrige artikel

Pogba om igen? Juve overvejer at hente Tahith Chong

Næste artikel

Startopstilling: Rashford, Lindelöf og Maguire med fra start

ANNONCE