Optakt: Genrejsning mod Guardiola

Hænger CL-skuffelsen stadig i Ole Gunnar Solskjærs mandskab eller kan de rejse sig fra asken i lokalderbyet mod Pep Guardiolas svingende City?

Det er en kliché i fodbold at man aldrig vil møde et tophold der lige har tabt, et såkaldt wounded beast.

For attituden skal være professionel for elitemandskaber, og det betyder ikke at acceptere to skuffelser i træk.

Men det er sværere sagt end gjort, for der er ingen tvivl om at Ole Gunnar Solskjær og hans tropper må være dybt skuffede over sig selv, ovenpå ikke at have kvalificeret sig til 1/8-delsfinalerne i Champions League, fra en position der for en måned siden så relativt sikker ud.

Men som britisk-baserede managers altid vil sige når der venter et tophold ovenpå et svidende nederlag: “this is the perfect game for us right now”.

Om det viser sig at være sagen vil vise sig på Old Trafford senere i dag, når Pep Guardiolas City kommer på besøg.

Manchester City selv er ikke inde i en fase af absolut dominans som vi har været vant til at være vidne til over de seneste 3-4 år. Resultaterne i ligaen har mildest talt været svingende, og var det ikke fordi at ingenandre hold har sat sig i førersædet med autoritet, ville der på nuværende tidspunkt være diskussioner om hvorvidt Peps hold ville have spillet sig ud af mesterskabskampen.

Men sagen i Premier League i år er at tabellen er utrolig tæt oi den øverste halvdel. Ingen hold har været fejlfri, og det afspejler sig i en situation hvor Manchester United og Manchester City begge har været uoverbevisende i ligaen, men begge er in with a shout omkring toppen af tabellen.

Der er altså udover håneretten utrolige vigtige point på spil i Manchester-derbyet i dag.

Dato, tid og sted

Kampen spilles lørdag d. 12. december kl. 18.30 på Old Trafford.

Skader og karantæner:

United må undvære Edinson Cavani og Phil Jones der begge er skadede. Anthony Martial er af manageren blevet klarmeldt til kampen, men det er tvivlsomt om han er fit nok til at være med fra start.

Hos City er Ilkay Gündogan og Eric Garcia tvivlsomme.

Mulige startopstillinger:

Manchester United

De Gea

Wan-Bissaka – Maguire – Lindelöf – Telles

McTominay – Fred

Mata – Fernandes – Rashford

Greenwood

Manchester City

Steffen

Walker – Stones – Dias – Cancelo

Rodri – Gündogan

Mahrez – De Bruyne – Sterling

Jesus

Hold øje med:

Mit bud på en mand der kan volde besvær i dag er Riyaz Mahrez på Citys højrekant. Algieren er i god form og har siden landsholdspausen taget gribestokken og præsteret et par Man of the Match-præstationer i ligaen. Han er inde i en periode med mere spilletid end han har været vant til, og det klæder – desværre – algierens spil at få fast spilletid. Om han spiller overfor Telles eller Shaw tror jeg ikke han bekymrer sig om, med selvtillid i ryggen tror Mahrez på at det er en duel han vinder hver gang. United skal være vågne i the inside channel mellem venstreback og den venstresidede centerforsvarer. Mahrez og De Bruyne vil prøve at finde det rum at straffe United i, og det kræver god koordination mellem forsvarere og dybtliggende midtbane at stoppe dem.

Skribentens bud på kampens resultat:

United har for vane at svare godt igen ovenpå store skuffelser, og hvis City har bolden mest er der mulighed for Solskjærs favorit-setup hvor United kan spille på kontra. Men Pep må efterhånden kunne genkende det mønster, og jeg forventer at han ikke lige så åbenlyst som sædvanligt spiller into United hands. På den anden side kan det være at United-spillerne brænder for at svare igen efter skuffelsen i tirsdags, og der er et passivt kontra-setup måske ikke det de brænder efter, så vil de komme ud til første halvleg med gejst som ofte har været manglende? Af flere grunde er det her en utrolig svær kamp at forudsige, så jeg må gå med min mavefornemmelse. United har været dårlige på hjemmebane uden tilskuere, og City er inde i en bedre perioder med fem clean sheets i træk i ligaen. Det bliver en tæt kamp, men en 2-1 sejr til City.

Kampens dommer:

Chris Kavanagh dømmer derbyet.

Hvor kan kampen ses?

Kampen vises på TV3+.

Stats:

– City har ikke lukket et mål ind i de seneste fem PL-kampe, United derimod har ikke holdt et clean sheet i deres seneste fem.

– Der har været over 2,5 mål i Uniteds seneste fem kampe, i Citys seneste syv har fem af dem dog været med under 2,5 mål.

– City har scoret først i fire ud af deres seneste fem opgør, United har lukket mål ind først i fire ud af deres seneste fem i ligaen.

– City har ikke holdt nullet i deres seneste fire opgør mod United.

– Solskjær og Guardiola har aldrig spillet uafgjort mod hinanden. Solskjær fører internt med 3 sejre over Guardiolas 2.

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

Solskjær føler United konstant forbedrer sig

Næste artikel

12. december: Comeback på Goodison sikrer (næsten) mesterskabet

ANNONCE