Det er få Premier League-kampe fra de forgangne 17 år, som jeg sådan for alvor husker uden at behøver at gense højdepunkterne. Men sejren over Everton den 28. april 2007 er en af de opgør, der for altid har brændt sig ind på nethinden – som et rent lykkerus af et minde.
Manchester United var på vej mod deres første mesterskab i fire år (og ja, dengang var det lang tid at vente). Fire kampe igen og fem points forspring til Chelsea lyder komfortabelt, men nerverne sad alligevel udenpå tøjet da de rødklædte løb på banen på Goodison Park. Og de blev ikke mindre, da Allan Stubbs scorede på et afrettet skud fra 30 meter efter 12 minutter – et af den slags mål, der fik en 14-årig fan som mig – der ikke rigtig havde været med, dengang United vandt Premier League-trofæer – til at tænke: “Åh nej – nu sker det igen”.
Da hjemmeholdets lejesvend Manual Fernandes bragede bolden ind bag Edwin van der Sar i starten af anden halvleg på Sergio Aguerö-facon – selvom det meste af verden på dette tidspunkt hverken havde hørt om den argentinske angriber eller Manchester City – udviklede sig nervøsiteten til en smerte i mellemgulvet: “Vi taber den her kamp, og vi taber mesterskabet nu,” tænkte jeg.
Jeg ved ikke om mere erfarne United-fans sad med samme fornemmelse, eller de – klog af historie – godt var klar over, at United (selvfølgelig) kommer tilbage. For det gjorde de. Godt hjulpet på vej af først en målmandsfejl, som John O’Shea udnyttede til at tappe bolden i mål, og dernæst et selvmål af vores alle sammens Everton-kaptajn Phil Neville stod det pludselig 2-2 med 20 minutter igen.
Hvem skulle fuldføre comebacket? Det skulle selvfølgelig Goodisons egen søn Wayne Rooney, der 10 minutter før tid sled sig igennem forsvaret og scorede et mål, der fik mig til at hoppe rundt i stuen på præcis samme måde, som han selv sprang rundt på banen i sin jubelscene.
Debutanten Chris Eagles fik lov til at sætte trumf på i overtiden, hvor han krøllede bolden over i det lange hjørne og fremprovokerede nogle af den vildeste eufori, jeg nogensinde har set på banen fra et United-hold. Gør jeg ser den tjeneste, at I ser højdepunkterne nedenunder. Se John O’Shea, Rio Ferdinand, Ryan Giggs og alle de andre gå amok. Gense hvordan det ser ud, når United-holdet godt er klar over, at de lige har vundet en kamp, der (næsten) sikrer dem mesterskabet.
Kampens resultat:
Everton 2-4 United
Målscorere:
1-0 Stubbs 12 min
2-0 Fernandes 50 min
2-1 O’Shea 61 min
2-2 P. Neville (selvmål) 68 min
2-3 Rooney 78 min
2-4 Eagles 90 min
Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.