Optakt: Kan United slutte året af med en sejr mod ulvene?

Manchester United har i de seneste år haft det svært mod Wolves, der ikke har tilladt de mest målrige kampe mellem de to klubber.

2022 er ved at være omme.

Der mangler dog lige en enkelt kamp for Manchester United, der har haft et noget specielt år.

De røde djævle skal en tur til Birmingham, hvor Portugals B-hold også kendt som Wolves venter på årets sidste dag.

Ulvene er efter manges overraskelse en del af bundstriden i denne sæson. Dermed står det på overlevelse for holdet, der for nylig har ansat den tidligere Real Madrid-træner Julen Lopetegui som manager.

Trods holdets skuffende placering i tabellen skal Erik ten Hag ikke tage fejl af årets sidste modstander, der råder over flere portugisiske landsholdsspillere.

Også de seneste års indbyrdes opgører tyder på en tæt affære lørdag. Siden september 2018 har de to hold mødt hinanden 11 gange i alle turneringer. Her er det blevet til kun fire United-sejre, mens ligeså mange af opgørene er endt uafgjort. Derudover er det værd at bemærke, at ingen af de to hold har vundet med mere end et mål i 11 foregående kampe, og at der kun er faldet mere end to mål i tre af kampene.

Historisk set tyder det derfor ikke på en målrig affære.

Dato, tid og sted:

Kampen spilles lørdag den 31. december klokken 13.30 på Molineux Stadium.

Dommer:

Robert Jones

Skader og karantæner:

Hjemmeholdet må se bort fra Pedro Neto, Saša Kalajdžić, Jonny og Chiquinho, der alle er skadet. Derudover er Daniel Podence og Boubacar Traoré tvivlsomme til kampen.

United må med sikkerhed undvære Diogo Dalot, Jadon Sancho og Axel Tuanzebe, som er ude med skader. Scott McTominay og Victor Lindelöf er tvivlsomme til opgøret, efter de har været ude med sygdom.

Mulige startopstillinger:

Wolves

Semedo – N. Collins – Kilman – Nouri

Nunes – Neves – Moutinho

Hwang – D. Costa – Guedes


Manchester United

De Gea

Wan-Bissaka – Varane – Martinez – Shaw

Casemiro – Eriksen

Antony – Fernandes – Rashford

Martial

Hold øje med:

Diego Costa. Angriberen er ikke, hvad han har været set ud fra kvalitet. Men brasilianeren er fortsat en provokerende spiller at stå overfor. Det kan derfor blive spændende at følge ham overfor Lisandro Martinez, der ikke finder sig i noget. Det er ultimativt den mest spændende duel i mine øjne.

Skribentens bud på kampens resultat:

United er så småt begyndt at blive et vinderhold under Erik ten Hag. Sejrene er dog ikke lige så overbevisende og elegante, som vi fans ville ønske det. Derfor tror jeg heller ikke, at United får det nemt mod Wolves, der trods sin placering i bunden er en drilsk modstander. Mit bud lyder på 2-1 til United, så vi United-fans kan få en god afslutning på et turbulent år.

Hvor kan kampen ses?

TV3+ og Viaplay

Forrige artikel

Romano: Formstærke Diallo tiltrækker sig interesse

Næste artikel

Ten Hag: Vi har brug for kvalitet på pladserne

ANNONCE