Romano: Formstærke Diallo tiltrækker sig interesse

Amad Diallo har været i forrygende form for Sunderland i denne sæson, hvilket i følge Fabrizio Romano glæder Manchester United.

Manchester United-lejesvenden Amad Diallo viser sig for tiden rigtig godt frem for fansene på Stadium of Light i Sunderland, hvor han har lavet seks mål i de sidste ti kampe, og dermed har en flot aktie i oprykkernes gode sæson, hvor de i skrivende stund indtager fjerdepladsen.

Den gode form har i følge transferjournalisten Fabrizio Romano medført, at italienske klubber har afgivet bud på den unge spiler fra Elfenbenskysten.

– Manchester United er virkelig glade for Amad Diallo og den udvikling han har hos Sunderland. Mål, kvalitet og attitude har været fremragende, skriver Romano på Twitter og tilføjer:
– Der er ikke nogen købsoption, og derudover har Manchester United afvist flere permanente salgstilbud i de sidste måneder.

Manchester United har kontrakt med 20-årige Amad Diallo til sommeren 2025.

Forrige artikel

Legender hylder Pelé

Næste artikel

Optakt: Kan United slutte året af med en sejr mod ulvene?

ANNONCE