Ten Hag: Vi har brug for kvalitet på pladserne

Erik ten Hag holdt i dag pressemøde, hvor man bl.a. kom ind på Aaron Wan-Bisaka, angriberjagten og bænkens indflydelse.

Erik ten Hag holdt i dag pressemøde forud for kampen mod Wolverhampton, der spilles lørdag kl. 13.30 dansk tid.

På pressemødet blev han spurgt ind til, hvor meget Aaron Wan-Bissakas skal udvikle sine egenskaber for at blive en spiller på Ten Hags hold.

– Først og fremmest skal du være på banen. Og i første halvdel af sæsonen var han enten skadet eller syg, og så man har ikke en rolle i truppen. Så jeg tror, at pausen var god for ham. Han kom tilbage og var med til træningslejren i Spanien, hvor han spillede nogle kampe som forberedelse til sæsongenoptagelsen. Nu spiller han og gør det rigtig godt, og jeg er glad for hans præstation, og vi har brug for den konkurrence i vores trup, fortalte Ten Hag og fortalte endvidere, at Wan-Basakas spil udvikles igennem træning, coaching og spilletid.

Undervejs blev Ten Hag igen spurgt indtil det kommende transfervindue, og om han ville være tilfreds, hvis der ikke kom en ny angriber ind.

– Vi har en trup. Vi har spillere, som matcher vores kriterier. Hvis man vil være i alle de turneringer og vinde kampe og cupturneringer, så har man brug for spillere. Så har man brug for gode spillere. Ikke kun i antal, men også i kvalitet til at dække pladserne, og  for konkurrencens og de taktiske valgs skyld. Vi kigger efter den rigtige spiller som matcher vores sportslige kriterier, men også vores økonomiske kriterier, sagde Ten Hag, og blev bagefter spurgt om han stolede på Alejandro Garnacho i forhold til at gøre en forskel fra bænken.

– Vi har behov for, at der kan gøres en forskel fra bænken. Og jeg er glad for, at der endnu engang kom en spiller fra bænken, Fred, og scorede et mål. Alle de, der kom ind mod Forrest gjorde det rigtig godt. I det offensive har man brug for spillere, der kan gøre en forskel enten som målscorer, være en trussel i kontraangreb, når vi er foran eller bare være med til at holde en føring, fortalte Ten Hag på pressemødet.

 

Forrige artikel

Optakt: Kan United slutte året af med en sejr mod ulvene?

Næste artikel

Dalot deltog i dagens træning

ANNONCE