Nøjagtig som sidste sæson har Manchester United fået en overkommelig gruppe på papiret. Men vi husker jo alle hvordan det endte sidste år, hvorfor Sir Alex Ferguson og hans tropper formentlig vil være oppe på dupperne fra første fløjt denne gang. Flere spillere blev sparet i weekenden, men med en vigtig udekamp søndag mod Liverpool, er det svært at gætte sig til, hvilke kort skotten har tænkt sig at spille.
Galatasaray vandt suverænt ligaen i forrige sæson, og i indeværende indtager de førstepladsen nok engang. Nogle af deres profiler kender vi fra Premier League – Johan Elmander, Emmanuel Eboue og Milan Baros – men også andre store navne som Felipe Melo og Umut Bulut pryder tyrkernes lineup.
Manchester United har ikke den bedste statistik mod tyrkiske mandskaber. De har således vundet tre, spillet en uafgjort og tabt to hjemme på Old Trafford mod hold fra Tyrkiet i europæisk sammenhæng. Til gengæld har Galatasaray aldrig vundet i England i syv forsøg, mens de også blev sendt hjem med et 4-0-nederlag sidst de gæstede Old Trafford. I det opgør scorede David Beckham sit første mål for klubben.
Manchester United mangler fortsat Chris Smalling, Ashley Young og Phil Jones, mens Wayne Rooney, Darren Fletcher og Patrice Evra er tvivlsomme startere.
Skribentens bud på kampens udfald
Manchester United har aldrig tabt til Galatasaray. Jeg kunne ikke forestille mig, at det skulle ske for første gang hjemme på Old Trafford. 1-0 til hjemmeholdet.
Mulig startopstilling
De Gea
Rafael – Evans – Vidic – Evra
Valencia – Carrick – Scholes – Nani
Kagawa
van Persie
Seneste kampe
Manchester United
15/09-2012 United 4 – 0 Wigan (PL)
02/09-2012 Southampton 2 – 3 United (PL)
25/08-2012 United 3 – 2 Fulham (PL)
20/08-2012 Everton 1 – 0 United (PL)
Galatasaray
15/09-2012 Antalyaspor 0 – 4 Galatasaray (Liga)
02/09-2012 Galatasaray 3 – 2 Bursaspor (Liga)
26/08-2012 Besiktas 3 – 3 Galatasaray (Liga)
Historie
Kampe: 4
United-sejre: 1
Galatasaray-sejre: 0
Uafgjorte: 3
Odds
United 1,29
Uafgjort: 5,35
Galatasaray: 10,70
Tv
Onsdag den 19. september kl. 20:45 på Tv 2 Sport.