Optakt: Manchester United – Sunderland

Ryan Giggs skal forsøge at følge op på sin fine start som manager på Old Trafford, når nedrykningstruede Sunderland kommer på besøg.

Det kunne næsten ikke have startet bedre for den walisiske klublegende. Hans første kamp med ansvar som Manchester United-manager endte med en overbevisende 4-0-sejr over Norwich.

Nu er der tre kampe tilbage af denne miserable sæson, og den første er i morgen, hvor Sunderland gæster Old Trafford. Gus Poyets mandskab har alt at spille for. De befinder sig pt. på en 17. plads i den engelske liga – med samme antal point som Norwich, der ligger lige under stregen.

Det er et presset Sunderland-hold, som dog virker til at være i fin form. De har ikke tabt nogen af deres seneste tre kampe, og i sidste weekend nedsablede de Cardiff 4-0, hvilket sendte dem over stregen.

Det fik dog ikke holdets manager til at ånde lettet op. Ifølge Poyet er der stadig lidt vej endnu, før Sunderland kan være sikre på Premier League-bold i næste sæson.

– Vi bliver nødt til at forholde os rolige og ikke tro, at vi har klaret det, for vi er ikke i sikkerhed endnu, sagde Poyet ifølge BBC efter kampen.

Sunderland har gode minder fra Old Trafford i denne sæson. Sidst de var der var i januar måned, hvor de sensationelt slog ”de røde djævle” ud af Capital One Cuppen efter forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence. I morgen vil de jagte endnu en sensation.

Dato, tid og sted:
Kampen bliver spillet lørdag den 3. maj 2014, klokken 16:00 på Old Trafford.

Skader/karantæner:
Wayne Rooney er i overhængende fare for at misse kampen på grund af sygdom. Det bekræftede Ryan Giggs på sit pressemøde fredag.

Desuden er angrebskollegaen Robin van Persie fortsat tvivlsom. Hollænderen har siddet udenfor siden den 19. marts, og mangler eftersigende stadig lidt, før han er kampklar igen.

Anders Lindegaard og Rafael er begge usikre med småskavanker.

Gus Poyet har et par langtidsskader i sin Sunderland-trup. Målmanden Keiren Westwood og angriberen Steven Fletcher er begge ude.

Derudover er Ki og Carlos Cuellar tvivlsomme.

Dommer:
Howard Webb skal dømme kampen.

Mulige startopstillinger:

Manchester United
De Gea
Smalling – Vidic – Jones – Evra
Carrick – Fletcher
Valencia – Mata  – Januzaj
Welbeck

Sunderland
Mannone
Vergini – O’Shea – Brown – Alonso
Larsson – Cattermole – Colback
Johnson – Wickham
Borini

Hold øje med:
Sunderland har et par tidligere United-spillere, og en af dem er vores alle samens John O’Shea.

Den irske forsvarsspiller, som i dag er anfører for Sunderland, spillede 256 kampe for ”de røde djævle” mellem 1999-2011, og huskes specielt for en fantastisk scoring i overtiden på Anfield.

Når han træder ud på Old Trafford i morgen er det som en modspiller – ikke en uvant helt uvant situation for O’Shea længere, der trods alt har spillet et par sæsoner i Sunderland.

Den 33-årig spiller er en vigtig brik i den nedrykningstruedes klubs forsvar, hvor han binder det hele sammen med sin rutine. Forhåbentligt får han en skidt dag på kontoret i morgen.

Sagt om kampen:
”Vi har ikke levet op til niveau i denne sæson. Vi gjorde det mod Norwich, men det er ikke nok at gøre det i en kamp. Hver gang du spiller for Manchester United, skal du levere på det niveau, og spillerne skal gøre det mod Sunderland igen.” – Ryan Giggs.

Skribentens bud på kampens udfald:
Manchester United fortsætter de fine takter fra sidste weekend og vinder 3-0.

Vidste du, at…

  • Manchester United har aldrig tabt til Sunderland på Old Trafford i Premier League.
     
  • Sidst Sunderland fik en ligasejr på Old Trafford var i 1968.
     
  • Sunderland har i de seneste uger stjålet point fra Cardiff, Chelsea og Manchester City.
     
  • Connor Wickham har scoret fem mål i hans seneste tre kampe, hvilket gør ham til Premier League-topscorer i marts måned.

TV:
Kampen bliver vist på 6’eren og TV3+.

Hvem spiller i rivalerne imod:

Liverpool, Manchester City og Chelsea kæmper om mesterskabet.

City spiller mod Everton på udebane lørdag, Chelsea har Norwich hjemme søndag, og Liverpool skal til Selhurst Park mandag, hvor Crystal Palace venter.

Forrige artikel

Giggs måske på holdkortet i morgen

Næste artikel

Baines om transferkrig: Ville ikke presse Everton

ANNONCE