Optakt: Manchester United – Wigan Athletic

Jose Mourinhos mænd skal for anden gang på samme uge i cup-aktion, når Wigan Athletic gæster Old Trafford i FA Cuppens fjerde runde.

Manchester United er i EFL Cup finalen, efter en langt fra imponerende præstation mod Hull City tidligere på ugen. Mange spillere så trætte ud, og United tabte da også fortjent nok 2-1, men gik alligevel videre til Wembley.

Søndag står den så på action i FA Cuppens fjerde runde, hvor Uniteds tidligere reserveholdstræner Warren Joyces Wigan gæster drømmenes teater i en kamp, United forventes at stille noget svagere op i.

Ikke desto mindre skal Jose Mourinhos tropper bevise, at energien ikke er brugt op, som det tydede på i midtugekampen mod Hull. Således er kampen i morgen en god mulighed for Uniteds B-kæde til at vise sig frem, mens spillere som Paul Pogba, Ander Herrera og Zlatan Ibrahimovic bør få et tiltrængt hvil. Alle tre så trætte og udmattede ud i onsdags.

Mourinho har selv indikeret, at Uniteds unge forsvarstalent Alex Tuanzebe snart vil få chancen, og kampen mod Wigan må være en gylden mulighed for at give den 19-årige spiller muligheden for at imponere. Samtidig kan Timothy Fosu-Mensah komme i aktion, mens Luke Shaw, som har været ude med skader i længere perioder, også bør få chancen fra start.

Der er ingen tvivl om signalværdien i et avancement i FA Cuppen. Modsat en konkurrent som Liverpool, der lørdag led tredje nederlag på stribe til Wolverhampton, har United kvalitet og bredde nok i truppen til at avancere mod et hold fra bunden af Championship.

Dato, tid og sted

Kampen spilles søndag 29. januar kl. 17:00 på Old Trafford.

Dommer

Neil Swarbrick dømmer søndagens opgør.

Skader og karantæner

United har ifølge Jose Mourinho alle mand klar, heriblandt Luke Shaw, som var med på bænken mod Hull, og Eric Bailly, der netop er vendt hjem fra African Cup of Nations.

Gæsterne fra Wigan må til gengæld undvære de tidligere United-spillere Nick Powell og Reece James, mens David Perkins, Craig Morgan og Alex Gibley er tvivlsomme.

Mulige startopstillinger

Manchester United

Romero

Valencia – Tuanzebe – Bailly – Shaw

Fosu-Mensah – Schweinsteiger

Mkhitaryan – Rooney – Martial

Rashford

Wigan Athletic

Haugaard

Kellet – Buxton – Burn – Warnock

Power – MacDonald – Morsey

Jacobs – Grigg – Wildschut

Hold øje med

Denne fansang siger vist det hele:

Sagt om kampen

”Det bliver en ny og svær kamp mod Wigan. De har ikke spillet, de er friske og forberedte. Warren og hans spillere vil være klar med speciel motivation.

”Nu skal vi hjem og forberede os igen. Vi kommer til at skifte nogle spillere ud, og give nogle muligheden, få nogle friske ben ind på holdet. Forhåbentlig kan vi gøre det.” – Jose Mourinho

Skribentens bud på kampens udfald

På trods af, at jeg håber og forventer, at United stiller med B-holdet, føler jeg stadig, at det er nok til at få sejren sikkert i hus. Mit bud er derfor 2-0 til ”de røde djævle”.

Vidste du, at…

  • De to hold har mødtes i alt 18 gange. Her er det blevet til 17 United-sejre.
  • United har scoret to mål eller flere i hele 16 af kampene. Seks gange er det blevet til fire mål, og tre gange har de scoret fem.
  • Wigans udebanestatistik mod United hedder 1-28 over otte kampe.
  • United er kun røget ud af FA Cuppen til et hold fra en lavere division én gang i deres sidste 40 kampe; mod Leeds United i 2010.
  • Wayne Rooney har scoret 10 mål i sine seneste 15 kampe mod Wigan, som han også scorede sit mål nummer 100 imod.

TV

Kampen vises på 6’eren.

Hvem spiller rivalerne imod?

  • Liverpool 1 – 2 Wolverhampton Wanderes
  • Chelsea 4 – 0 Brentford
  • Crystal Palace 0 – 3 Manchester City
  • Tottenham 4 – 3 Wycombe Wanderes
  • Southampton 0 – 5 Arsenal
  • Sutton United – Leeds United (søn 15:00)

Køb Manchester Uniteds nye trøjer her

Rejseguide: Få hjælp til at rejse til Old Trafford her

Forrige artikel

U18: Målorgie i Sunderland

Næste artikel

Tuanzebe klar til at imponere på førsteholdet

ANNONCE