De seneste par uger har været hårde for Manchester United. Først blev ”de røde djævle” slået ud af FA Cuppen, da de tabte 1-0 til Chelsea på Stamford Bridge.
Dernæst fik Manchester City ødelagt Uniteds stime på 18 kampe uden nederlag i Premier League. De lyseblå rivaler besejrede Fergusons drenge 2-1 på Old Trafford og mindskede dermed hullet op til førstepladsen en smule.
United kan dog trods alt stadigvæk glæde sig over et 12 point stort forspring, her hvor der mangler syv kampe af sæsonen. Det betyder, at Robin van Persie & co. mangler ti point, før de kan være sikre på mesterskabet.
Tre af de ti point kommer forhåbentligt søndag, når United gæster Stoke City. Tony Pulis’ mandskab har haft en skuffende sæson. Specielt i 2013 er det gået helt forfærdeligt. Stoke har kun vundet to ud af tolv kampe i år, og de befinder sig pt. på en 15. plads.
Desuden er de tæt på nedrykningszonen. Sølle tre point adskiller Stoke fra 18. pladsen, som vil betyde Championsship fra næste sæson af.
Stoke har altså masser af spille for, og de skylder fansene på Britannia Stadium en god præstation, efter at de tabte 3-1 på hjemmebane til Aston Villa i seneste runde.
Skader
Hjemmeholdet kommer til at undvære Gary Whelan.
Matthew Etherington og Mark Wilson er tvivlsomme.
Sir Alex Ferguson kunne fredag formiddag fortælle, at kantspilleren Ashley Young er ude i to ugers tid.
Til gengæld kan ”de røde djævle” muligvis blive boosted af, at Nemanja Vidic, Jonny Evans og Chris Smalling alle er ved at være klar igen.
Paul Scholes nærmer sig også comeback, men han mangler angiveligt stadig en uges træning eller to endnu.
Dommer
Jon Moss skal dømme kampen.
Mulige startopstillinger
Stoke City
Begovic
Cameron – Huth – Shawcross – Wilkinson
Shotton – Nzonzi – Whitehead – Etherington
Jones – Walters
Manchester United
De Gea
Rafael – Ferdinand – Vidic – Evra
Jones – Carrick – Cleverley
Rooney – Kagawa
Van Persie
Hold øje med:
Stoke har haft en forfærdelig sæson, men alligevel anses Asmir Begovic blandt nogle som årets målmand i Premier League. Den 25-åriger bosnier har tiltrukket opmærksomhed fra adskillige større klubber, og det er forventet, at han skifter væk fra Stoke til sommer.
Hvis hans hold skal have noget med fra kampen mod United søndag, er det nødvendigt, at Begovic står en brandkamp.
Skribentens bud på kampens udfald
Jeg tror, det bliver et vanskeligt opgør. Stoke har alt at spille for. United er dog nød til at komme tilbage på sejrskur, og det kommer de også. 2-0 til ”de røde djævle”.
Vidste du at…
– Stoke har ikke vundet en kamp siden de slog Reading 2-1 i starten af februar.
– Da United og Stoke mødtes på Old Trafford i denne sæson, kom Fergies drenge bagud. Hjemmeholdet endte dog med at vinde 4-2 takket være to Rooney-kasser, ét mål af Danny Welbeck og ét mål af Robin van Persie.
– Manchester United har fem gange i denne sæson presset modstanderen til selvmål. Det er mere, end noget andet hold i Premier League.
– Der er endnu ikke blevet scoret et straffespark mod United i denne sæson.
Hvem spiller rivalerne imod?
Manchester City og Chelsea skal spille FA Cup-bold og kommer derfor ikke i aktion i Premier League i denne weekend.
Statistik
Seneste kampe
Indbyrdes
20/10-2012 United 4-2 Stoke (PL)
31/01-2012 United 2-0 Stoke (PL)
24/09-2011 Stoke 1-1 United (PL)
04/01-2011 United 2-1 Stoke (PL)
24/10-2010 Stoke 1-2 United (PL)
Manchester United
08/04-2013 United 1-2 Man City (PL)
01/04-2013 Chelsea 1-0 United (FAC)
30/03-2013 Sunderland 0-1 United (PL)
16/03-2013 United 1-0 Reading (PL)
10/03-2013 United 2-2 Chelsea (FAC)
Stoke City
06/04-2013 Stoke 1-3 Aston Villa (PL)
30/03-2013 Everton 1-0 Stoke (PL)
16/03-2013 Stoke 0-0 West Brom (PL)
10/03-2013 Newcastle 2-1 Stoke (PL)
02/03-2013 Stoke 0-1 West Ham (PL)
Historie
Kampe: 96
United-sejre: 38
Stoke-sejre: 26
Uafgjorte: 32
Odds
Stoke: 6,33
Uafgjort: 3,81
United: 1,58
Tv
6’eren
Viaplay