Ornstein: Pogba afviser kontroversielt City-skifte

Det er mest sandsynligt, at Paul Pogba skifter væk fra Premier League, skriver David Ornstein.

Paul Pogba foretrækker en anden pakke, end den Manchester City og Pep Guardiola tilbyder, og derfor kommer det kontroversielle skifte ikke til at ske.

Det skriver David Ornstein for The Athletic.

Manchester City har ifølge journalisten gjort deres interesse i franskmanden klar, og de så ham som en mulig afløser for rutinerede Fernandinho, der vil videre efter denne sæson.

Men Pogbas repræsentanter har angiveligt fortalt, at midtbanespilleren foretrækker en anden adresse, hvor en af Real Madrid, PSG og Juventus ligner de mest sandsynlige destinationer.

David Ornstein skriver i øvrigt, at Erling Braut Håland er blevet enige om de personlige vilkår med Manchester City, der forventes at aktivere nordmandens frikøbsklausul i løbet af denne uge. United har – som alle andre topklubber – haft Dortmund-spilleren på radaren.

Forrige artikel

Beckham tror på United-forandring over sommeren

Næste artikel

Utrolige tal: FA Youth Cup-finalen udsolgt

ANNONCE