Foto: Simon Stacpoole/Offside/Offside via Getty Images
Januar og et åbent transfervindue er over os og vanen tro bliver flere spillere rygtet til Old Trafford.
Dog har det hidtil været yderst begrænset med rygter om tilgange, hvor man mere tænker, det mere handler om ‘hvornår’ end ‘hvis’.
En af forklaringerne ligger i Manchester Uniteds økonomiske situation. Tidligere på måneden har cheftræner, Ruben Amorim udtalt, at man håber, man kan gøre noget, men også at der skal spillere ud, før nogen kan komme ind. Det har bl.a. medført, at spillere som Alejandro Garnacho og Kobbie Mainoo bliver rygtet væk.
Selvom det virker dystert med den økonomiske situation for Manchester United, så mener transferjournalisten, David Ornstein, ikke at klubben kommer i problemer med FA.
– Som det er forklaret for mig, så kommer Manchester United ikke i problemer med PSR (profit and sustainability rules red.), fortæller Ornstein i en Athletic-podcast.
– Det er ikke fordi, at væggene er ved kollapse i deres økonomiske situation – den er ikke god, tydeligvis, og de har en del arbejde foran sig. Men jeg tror der er lidt plads til at gøre noget (i dette transfervindue), tilføjer journalisten.
Om der kommer nye spillere til United i indeværende transfervindue, må tiden vise.