Amorim: »Jeg tænker ikke på den måde«

Amorim nedprioriterer ikke andre turneringer til fordel for Premier League. Han har slet ikke nået at gøre sig de tanker.

(Carl Recine/Getty Images)

Er Premier League vigtigere end alt andet?

Det spørgsmål fik Rúben Amorim på dagens pressemøde forud for søndagens FA Cup-kamp mod Arsenal.

Men den slags tanker gør Uniteds cheftræner sig slet ikke. Hans fokus er udelukkende på den næste kamp

– Vi er nødt til at sætte det bedste hold. Vi skal vinde, og vi skal følge op den seneste præstation. Så jeg tænker ikke på den måde, udtaler han.

Faktisk kan du gøre dig selv en bjørnetjeneste ved at nedprioritere andre turneringer, påpeger Amorim.

– Nogle gange er det bedre at vinde den slags kampe, selvom du efterfølgende har mindre tid til at hvile. Men dit sind er så anderledes, at du kan klare den fysiske del af det, lyder det.

Amorim og truppen sætter derfor alle sejl til i jagten på avancement i FA Cuppen.

– Mit fokus er anderledes, det er dag for dag. Vi vil bare vinde denne kamp, og så vil vi tænke på den næste, siger han.

Der er kampstart på Emirates på søndag kl. 16.00 i FA Cuppens tredje runde.

Skriv et svar
Previous Article

Ornstein: United kommer ikke i problemer med PSR

Next Article

Fredagens rygter

ANNONCE