OT.dk anbefaler: The Stone Roses

I dag, onsdag den 27. maj, er det præcis 30 år siden, at Manchester-bandet The Stone Roses spillede på Spike Island. Det er gået over i historien som en nærmest mytologisk begivenhed, et musikalsk testamente fra Madchester-perioden, der har haft stor betydning for Manchester United.

Hvis I har været på Old Trafford, har I med garanti hørt The Stone Roses. Nummeret “This Is the One” bliver spillet, når United løber på banen i Premier League, og “Waterfall” danner melodi for “Ole’s At the Wheel”-sangen. 

Det legendariske Manchester-band, som består af forsanger Ian Brown, guitarist John Squire, bassist Mani og trommeslager Reni, er kulturelt folkeeje for alle mancunians og alle indie-rock fans med deres løse, dansable og funky protobritpop-lyd

I dag, onsdag den 27. maj, er det præcis 30 år siden, at de spillede på Spike Island. 

På en giftig affaldsplads sang en ung Ian Brown om “genopstandelsen og livet”, og 40 tusinde mennesker følte det. Kåde børn og voksne med bøllehat på ecstasy festede til musikken og hinanden, og det gik i historiebøgerne som en mytisk begivehed. The Stone Roses skabte på en og samme tid sin død og sit eftermæle.

OldTrafford.dk anbefaler, at I lytter til deres debutalbum og udforsker bandet. I vil ikke fortryde det. 

The Stone Roses – The Stone Roses (1989)

Albummet kan findes på iTunes, Spotify og andre streamningtjenester. Linket her er til YouTube, hvor pladen også er i fuld længde. Det er 49 minutters helstøbt og velsammensat musik, som nydes bedst med god lyd, fra ende til anden. 

P6 Beat: Længe leve albummet: The Stone Roses (2015) 

I en to timer lang podcast fra danske P6 Beat bliver albummet gennemgået nummer for nummer med musikjournalist Anja Pil Overby, som er stor Stone Roses-fan og har udlevet sin fandom i 1990’ernes Storbritannien. 

Doumentarfilm: The Stone Roses – Made of Stone (2013) 

Et intimt og gribende portræt af Stone Roses og deres fans efter bandets genforening i 2011. Filmen er samtidig en god introduktion til historien om deres gennembrud omkring år 1990 – og deres drastiske fald. Den er lavet af den britiske instruktør Shane Meadows, som blandt andet har lavet den ikoniske film “This is England”. 

Køb Manchester United merchandise via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

Solskjær glæder sig over spillernes form

Næste artikel

Konkurrence: Vind dit helt eget Old Trafford i LEGO

ANNONCE