Som ventet skrev Manchester United tidligere på ugen under med 20-årige Wilfried Zaha.
Men også Newcastle United var ude efter Crystal Palace-spilleren. Det erkender Newcastle-manager Alan Pardew.
– Zaha er et typisk eksempel på at sikre sig en ung spiller fra Championship. Jeg kan lide Zaha. Jeg ville have ham til denne klub, men det var der absolut ingen chance for. Vi kunne simpelthen ikke betale så mange penge for ham. I stedet fik vi fire spillere for det samme, forklarede Alan Pardew til The Sun.
Newcastle-manageren har i dette transfervindue købt intet mindre end 5 spillere i fransk fodbold.
Ifølge flere medier betaler Manchester United op imod 15 millioner pund for Zaha, som først skifter til Manchester United til sommer.