De Gea får støtte fra Tony Coton

Manchester Uniteds tidligere målmandstræner Tony Coton bakker op om Manchester Uniteds målmand David de Gea efter ugens kritik.

David de Gea kom under heftig kritik, da han i sidste uges kamp mod Tottenham ikke fik ekspederet bolden ordentligt væk i kampens døende minutter. Det tillod Tottenham-angriberen Clint Dempsey at udligne og dermed fratage Manchester United to vigtige point i topstriden.

Men står det til Manchester Uniteds tidligere målmandstræner Tony Coton, så skal Manchester United fortsat bakke op omkring den 22-årige målmand.

– Kritikken af De Gea har ikke kun stået på i denne uge, men igennem hele sæsonen. Hver gang der er gået et mål ind, så har folk haft tendens til at bebrejde David, siger Tony Coton til MUTV, og udtaler glæde over at Sir Alex Ferguson ikke lod sig presse af den seneste mediehetz ved at lade ham stå mod Fulham i går.

– Jeg håbede at han ville spille. Bare for at lukke munden på de rygter om at han var blevet droppet.

Tony Coton var Manchester Uniteds målmandstræner i årene 1997 til 2007, hvor han grundet skader måtte droppe trænergerningen. Som aktiv målmand var han i et halvt år reserve for Peter Schmeichel i Manchester United, da han blev hentet i ærkerivalerne Manchester City i 1996.

Ud fra hans erfaring i Manchester Uniteds trænerteam, så mener han ikke det bare er sådan lige til at hente en stjernemålmand ind.

– Igennem årene kiggede vi på en del. Vi kiggede på Buffon, men der ingen chance for at vi kunne få ham. Han ville ikke væk fra Italien.

– Vi prøvede at få Edwin van der Sar langt tidligere, men det kunne ikke lade sig gøre. Bare fordi vi er Manchester United, så er det ikke bare ensbetydende med at vi absolut skal have fat i dem. I visse situationer kan det bare ikke lade sig gøre.

Forrige artikel

De ældre godkendte Robin van Persie

Næste artikel

Pardew ville have Zaha

ANNONCE