Pereira udlejes til League 1-klub

Manchester Uniteds unge målmand Joel Pereira skal den næste måned på udleje hos Rochdale, der spiller i den tredjebedste række.

Der er to talentfulde unge spillere med efternavnet Pereira i Manchester United. De fleste kender nok Andreas, som er inde omkring førsteholdet, bedst, men på U/21-mandskabet gør Joel sig til daglig.

Den kommende måned skal han dog skifte reserveholdskampe ud med – forhåbentlig – førsteholdskampe, da han netop er blevet udlejet til Rochdale i League 1. Det er første gang, at Joel Pereira, der ikke er beslægtet med efternavnebror Andreas, bliver udlejet, siden han kom til United i 2012. 

– Jeg er meget tilfreds med at arbejde med ham. Han er en spændende målmand. Hans fordeling er spektakulær, og hans evner i målet er absolut fantastiske. Han kommer for at skubbe til Josh og Johny (hhv. Lillis og Diba, nuværende Rochdale-keepere, red.), siger klubbens manager Keith til Rochdales hjemmeside.

Pereira, der er en del af Portugals U/19-landshold, men født i Schweiz, forlængede så sent som i sommer sin kontrakt med Manchester United.

Vil du på Old Trafford og opleve The Red Devils? Vi guider dig i de forskellige muligheder her

Forrige artikel

Bébé om United-skifte: Troede de tog pis på mig

Næste artikel

United skal komme godt fra start

ANNONCE