Phelan tror på United i Spanien

Mike Phelan ved hvad det kræver, når man står i en europæisk semifinale, og han tror på United i morgen mod Celta Vigo.

United skal i morgen aften tage første skridt i jagten på en billet til finalen i Europa League. På modsatte banehalvdel står spanske Celta Vigo, der har overrasket positivt i årest turnering.

Jose Mourinho og co har fordelen af at kunne gøre tingene færdige om en uge i Manchester, men skal gerne have et fornuftigt udgangspunkt med hjem fra Spanien i morgen aften.

Tidligere har United leveret fine præstationer på udebane i første opgør i disse knock-out opgør. I 2010 vandt man 2-3 ude mod AC Milan, i 2011 vandt United 0-2 i Schalke og i 2008 besejrede United AS Roma med samme cifre i Rom.

Mike Phelan har været med som assistent for Sir Alex Ferguson, og han ved altså hvad det kræver når man står i en stor europæisk kamp på udebane.

– Det er en vanskelig og anderledes opgave at skulle spille ude i Europa. Du skal virkelig være forberedt ordentligt, du skal være psykisk parat og gerne have alle mand til rådighed. Men det handler også meget om tålmodighed. Det er et opgør over to dele, hvor man nu starter ude. Så det er vigtigt at have noget at arbejde med i andet opgør på hjemmebane. Den erfaring har vi fået gennem årene.

– Men Jose er stærk, og vil være opmærksom på at Celta Vigo har været et af de bedre hold i årets turnering. Han ved alt om dem. Han har været på toppen i mange år, og ved udemærket hvad det drejer sig om i disse udekampe i Europa. Han ved hvordan det skal gøre, og hvordan han skal sætte spillerne op, siger Mike Phelan i følge manutd.com.

Phelan tror på United avancement, og dermed en billet til finalen sidst på måneden i Stockholm. Vi håber han får ret.

Få pladser tilbage: Refundérbar rejse til Europa League-finalen! Læs mere her

Savner du fornuftig diskussion og snak om Manchester United?

Opret dig gratis på debat.oldtrafford.dk

Forrige artikel

Mourinho skal presse Martial

Næste artikel

Pogba er tilbage mod Celta

ANNONCE