Pogba er tilbage mod Celta

På gårsdagens pressemøde forud for dagens Europa League-semifinale mod Celta Vigo kom José Mourinho med en opdatering på Uniteds abnorme skadesliste.

De seneste par måneder har United nærmest ikke spillet en kamp, uden der er blevet føjet en spiller til listen over skader. Mourinho har beklaget sig over et meget tætpakket kampprogram, og i kampen mod Swansea i weekenden udgik både Shaw og Bailly.

På gårsdagens pressemøde forud for dagens kamp mod Celta Vigo kom José Mourinho med en status på, hvem der er klar til aftenens kamp.

– Chris Smalling, Phil Jones og Paul Pogba er tilbage. Vi har to kampe på en uge mod Celta, så derfor er det meget vigtigt, at de er klar. Udover det er Juan Mata klar. Han ved, hvad de her kampe handler om, så det er også vigtigt for mig. Bailly er også til rådighed, siger portugiseren til manutd.com

United-manageren bekræftede, at Luke Shaw er ude resten af sæsonen, men det egentlige omfang kender man ikke før en endelig undersøgelse. De mange skader har gjort, at en række spillere har kørt på meget flade batterier, og det har kunnet ses på præstationerne ifølge Mourinho.

– Vi har haft for mange skader. Derfor har har vi spillere, der har spillet 750-800 minutters fodbold i april. På nuværende tidspunkt er Europa League blevet meget vigtig for os. Så derfor er det godt at have tre spillere tilbage, for det giver flere muligheder.

 

Få pladser tilbage: Refundérbar rejse til Europa League-finalen! Læs mere her

Savner du fornuftig diskussion og snak om Manchester United?

Opret dig gratis på debat.oldtrafford.dk

Forrige artikel

Phelan tror på United i Spanien

Næste artikel

Optakt: Celta Vigo - Manchester United

ANNONCE