PL-genstart udskydes med mindst en uge

Spillere og managers i Premier League udtrykte i et videomøde bekymring omkring datoen for “Project Restart” i midten af juni. Det forventes nu at datoen udskydes med mindst en uge.

Ifølge Premier Leagues “Project Restart” skulle ligafodbold på topniveau i England fortsætte fra den 12. juni.

Denne dato – og genstartsprojektet i sin helhed – er blevet kritiseret fra mange sider, både indefra fodboldverdenen og udefra.

Nu forventes det at datoen rykkes til tidligst den 19. juni, og måske yderligere, efter hård kritik fra managers og spillere udtrykt på to repræsentative videomøder onsdag den 13. marts.

De to møder bestod af alle managers i Premier League, en spiller fra hvert hold, repræsentanter fra Premier League som forening og uafhængige sundhedsrisikoeksperter.

På møderne udtrykte særligt klubbernes managers bekymringer omkring sikkerhedsprotokollerne, og om hvorvidt der er tid nok til at få spillerne i kampdygtig form inden den foreslåede dato.

Ifølge The Times udtrykte flere managers at de følte sig presset af regeringen til at vende tilbage til at spille elitefodbold uden den nødvendige tidsramme til at forberede sig ordentligt.

Ifølge “Project Restart” må klubberne genoptage træning – dog uden fysisk kontakt mellem spillere – fra på mandag.

Spillere til møderne udtrykte at det kræver mindst fire ugers kontakttræning før de er klar til at spille fodbold på et forventet niveau. Der er endnu ingen klarlagt plan for hvornår kontakttræning må genoptages.

Det fremgik af mødet at flere spillere var utilfredse med ikke at være blevet informeret tilstrækkeligt om sikkerhedsfaktorer af Premier League og den britiske regering.

Spillerne undlod at skrive under på den fremlagte sikkerhedsprotokol da den blev vurderet mangelfuld. De vil først skrive under når der præsenteres en plan for kontakttræning der ikke strider med regeringens sikkerhedsanbefalinger.

Bundesligaen genstarter som bekendt i den kommende weekend, men det bliver en sværere og længere proces at stable ligaen på benene i England der er markant hårdere ramt af COVID-19 end Tyskland.

Efter gårsdagens møder tog den kritiserede genstartsplan endnu et tilbageslag. Premier League er nu begyndt at arbejde på et nyt dokument vedrørende rammerne for kontakttræning.

Køb Manchester United merchandise via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

Shaw afslører, at Pogba er den hårdeste modstander til træning

Næste artikel

Medie: Gomes afviser kontrakttilbud fra United

ANNONCE