Shaw afslører, at Pogba er den hårdeste modstander til træning

I en tid, hvor der ikke spilles særlig meget fodbold, lukker Luke Shaw fansene med ind bag Carringtons mure. Den engelske back har blandt andet udtalt, at Paul Pogba er den modstander, han har det sværest ved at spille imod til træning.

Shaw har i denne uge udgivet en blog på Manchester Uniteds officielle hjemmeside. Hertil har fansene fået lov til at stille en række spørgsmål, som skulle præge Shaws skriverier. 

Et af de hyppigste spørgsmål lød på, hvem Shaw ser som den hårdeste modstander, når United har deres daglige træningspas. Her peger den 24-årige englænder på Pogba.

– Den sværeste spiller at få bolden fra, er Paul (Pogba, red.). Han er så stor, så stærk, og han har hurtige fødder. Hvis jeg skal være ærlig, har han alt for at blive den bedste midtbanespiller i verden.

– Du kan spørge alle spillere på holdet om det. Jeg er nødt til at vælge Paul som den sværeste at stå overfor til træning, fordi han er så svær at få bolden fra. Han ved, hvordan han skal dække bolden af, og han har også det højeste niveau, når det kommer til at sparke og levere afleveringer.

 Det er dog ikke kun Pogba, som Shaw fremhæver. Også Anthony Martial og Marcus Rashford imponerer sidste års “Sir Matt Busby Player of the Year”. 

– Jeg nyder at spille mod folk som “Rashy” og Martial, fordi de er vaskelige og har høj kvalitet. Jeg nyder at blive udfordret ved at stå over for dem. 

Shaw har i samme forbindelse kommenteret på, hvem han mener, der er i spil til at blive kåret som årets United-spiller. Det kan du læse mere om her. 

Køb Manchester United merchandise via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

Forrige artikel

Tevez-opførsel skuffede Neville

Næste artikel

PL-genstart udskydes med mindst en uge

ANNONCE