Det er kun et halvt år siden, at klubben sidst tog en udvidelse af det snart 100 år gamle stadion i brug, da kapaciteten blev udvidet til 75.000 tilskuere.
Dermed manifesterede Manchester United klubbens stadion som det absolut største i engelsk klubfodbold, men det stopper tilsyneladende ikke her.
Flere aviser skrev nemlig i deres søndagsudgaver, at klubben går i seriøse overvejelser om at udvide stadionet yderligere til 90.000 tilskuerpladser.
Siden udbygningen af North Stand har der været meget snak om også at bygge udover jernbanen bag South Stand, men dette er ikke på tale i øjeblikket. I stedet skal det være de to resterende hjørner på stadion, der skal bygges ud, som det skete ved den seneste udvidelse, som betød, at United fik 7.500 flere siddepladser.