Pogba tager ansvar for Everton-mål

Den franske midtbanespiller erkender, at han skal lære at spille det simple spil.

Ved stillingen 2-0 midtvejs i anden halvleg forsøgte Paul Pogba midt på egen halvdel at lobbe bolden over en Everton-spiller. Det lykkedes ikke, og i stedet begik Chris Smalling umiddelbart efter et straffespark, som Gylfi Sigurdsson scorede på.

Efterfølgende erkendte Pogba, at han nok bare skulle have sparket bolden væk, selvom det ikke er hans stil.

– Nogle gange er man bare nødt til at gøre det simple. Jeg prøver hele tiden at forbedre mig, jeg prøver at spille og finde en løsning, for jeg føler, vi har kvaliteterne til at spille fodbold. Men nogle gange skal jeg sparke den væk, for det letter også presset på holdet, siger franskmanden til SkySports.

Pogba brændte undervejs et straffe, hvor han dog scorede på returen, og han lavede en assist til Martials flotte mål. 

Har du læst vores tips til køb af kampbilletter til Old Trafford? Læs dem her

Forrige artikel

Spillerkarakterer: Martial var tilbage i hopla

Næste artikel

U23: Debutmål og nederlag i topkamp mod Wolves

ANNONCE