Pressemøde før Bodø/Glimt-kamp: »Det bliver svært for mig, men det bliver hårdere for spillerne«

De engelske og få norske journalister mødte to veloplagte portugisere til dagens pressemøde, hvor Rúben Amorim og hans portugisiske anfører sad klar til at besvare spørgsmål.

Photo by Martin Rickett/PA Images via Getty Images)

Den nyudnævnte portugisiske cheftræner, 39-årige Amorim, er fuldt fokuseret på opgaven, der venter i morgen mod norske Bodø Glimt. Et mandskab, der i løbet af de seneste år har skabt store problemer for nogle af de største europæiske klubber. Spørg bare José Mourinho, der i 2021 – som AS Roma-træner –  måtte drage hjem fra Bodø med en 5-1-lussing i bagagen.

Under pressemødet blev, der spurgt meget ind til Amorims spillestil, og hvad det vil kræve for spillerne og ham selv. Hvor lang tid kommer det til at tage, vil spillerne lide, hvem skal score målene? Mange af spørgsmålene centrerede sig om disse emner.

Da der blev spurgt ind til, om spillerne kommer til at lide under det nye system, svarede Amorim følgende:

– Det er en anden liga, og det er sværere end i Portugal. Men jeg har også erfarne spillere, der spiller på deres landshold. At have mange kampe uden tid til at træne betyder, at det bliver svært for mig, men det bliver hårdere for dem, siger den cheftræner.

Han er ikke overrasket over udfaldet i weekenden, da det ifølge ham er naturligt, at holdet vil have problemer i starten. Og det er ikke spillernes problem, men hans eget som ny United-træner.

Han gik samtidig også lidt mere i dybden med spilsystemet fra i søndags, hvor han fortalte, at han tror på, at holdet er fleksibelt og kan spille i forskellige systemer under og mellem kampe.

Bruno Fernandes blev også spurgt ind til, om omstillingen til Amorims system bliver lettere for ældre eller unge spillere.

– Jeg tror, ​​det kunne være værre for de yngre spillere, for jeg ved, hvad Sporting-spillerne lavede. Jeg læste ikke, hvad cheftræneren lavede der; Jeg så deres spil. Når jeg går på landsholdet, spiller vi nogle gange med en trebackkæde, nogle gange spiller jeg som nr. 10, nogle gange spiller jeg bred. Du skal altid bevæge dig. Jeg synes ikke, alder burde være et problem, hverken ældre eller yngre. Det handler om at bære mest muligt ud af dynamikken. Som træneren har sagt, du behøver ikke at overtænke tingene, du skal bare vide, at du har en base og et fundament, uddyber Fernandes.

Mod slutningen af pressemødet sneg der sig et spørgsmål ind om Marcus Rashford og Uniteds manglende mål.

– Den position er ikke den bedste for ham [mod Ipswich]. Han kæmpede med to kæmper. Vi vil blive ved med at lede efter løsninger. Han vil have al hjælp fra alle ansatte og fans. Han er en Manchester United-dreng.

– Vi vil forsøge at finde den rigtige løsning for ham, som for de andre spillere. Men han skal først og fremmest være Marcus for at forsøge at vende tilbage til det øjeblik, og så vil han have al hjælp fra personalet, klubben og fansene, fordi han er en Manchester United-dreng. Men han skal være den første, der vil have det, sluttede Amorim af med at sige.

Skriv et svar
Previous Article

Analyse: Hvilke taktiske justeringer forsøgte Amorim allerede at implementere mod Ipswich?

Next Article

Amorim bekræfter: Martinez er kampklar

ANNONCE