“Project 150”.
Det er navnet på Manchester Uniteds plan frem mod 2028, hvor klubben fejrer sin 150 års fødselsdag. I det år skal klubben igen stå øverst på skamlen, når Premier League-medaljerne bliver hængt om halsen.
Den ambition har Omar Berrada udlagt for klubbens ansatte på et internt møde onsdag i denne uge. Det skriver The Athletic.
Klubben blev oprindeligt grundlagt under navnet Newton Heath i 1878. I 1902 skiftede klubben navn til Manchester United. I 2028 er det dermed 150 år siden grundlæggelsen.
Men planen inkluderer ikke kun herreholdet. Omar Berrada har i samme forbindelse udtalt, at kvinderne også skal vinde Women’s Super League inden 2028.
Manchester Uniteds CEO gjorde det klart for klubbens ansatte, at det kræver hårdt arbejde, hvis Project 150 skal lykkes.
»Det er ikke let at gøre Manchester United til verdens bedste fodboldhold«
Udtalelserne fra Omar Berrada lægger sig tæt op af det, Sir Jim Ratcliffe udtalte tilbage i februar, da han for første gang mødte pressen som medejer af Manchester United.
– Det er ikke en 10-årsplan. Fansene ville miste tålmodigheden, hvis det var en 10-årsplan. Men det er helt sikkert en treårsplan.
– At tro, at vi kommer til at spille fodbold på samme niveau, som Manchester City spillede mod Real Madrid sidste sæson inden næste år, er ikke realistisk. Og hvis vi giver folk falske forventninger, bliver de skuffede. Så det vigtigste er vores udvikling, så folk kan se, at vi gør fremskridt.
– Jeg tror, det er klubbens 150-års jubilæum i 2028. Hvis vores udvikling peger mod et meget godt sted inden for den tidsramme, så vil vi være meget glade for det. Fordi det er ikke let at gøre Manchester United til verdens bedste fodboldhold, udtalte Sir Jim Ratcliffe dengang.
Manchester United har ikke vundet et Premier League-trofæ siden 2012/13-sæsonen, hvor Sir Alex Ferguson – i sin sidste sæson – endnu en gang tog de røde djævle helt til tops.
(Ash Donelon/Manchester United via Getty Images)
Sådan…lyder godt.
Men så skal EtH lige sparkes ud først…
TB
Hvem ser du erstatte ham?
Tja det er et vældig godt spørgsmål…
Der er en del unge fremadstormende trænere, men United posten er særdeles tung og ikke for alle og enhver.
Måske en Southgate…der skal noget til at nå langt tre slutrunder i træk…men der skal helst også være lidt ramasjang i spillestilen og her er Southgate nok for kedelig for mange..
Er ikke sikker på at det skal være en etableret toptræner…på den anden side er der som sagt kæmpe stort pres på og hvem kan håndtere dette…
Jeg vil derfor kunne acceptere Southgate da han vil kunne håndtere presset, hvis man kan klare England jobbet så længe har man den rigtige stamina…og så kan jeg leve med at spillestillen er mere konservativ indtil klubben har stabiliteten tilbage, det trænger klubben til i min optik.
Ikke det mest sexede valg, men mener det vil være at foretrække fremfor EtH.
Hvad tænker du…?
Jeg er nok mest til den nye/unge fremadstormende, som har nye ideer, til nutidens bold, og ikke en gammel/garvet, som har samme spillestil, uanset hvor han har ansvaret…
Men hvem, kan jeg godt have svært ved at udpege. Kender ikke markedet uden for Europa godt nok – anede jo heller ikke hvem ETH var 😀
Er slet ikke for Southgate… kan sagtens følge dine argumenter, men wauw for noget kedelig bold, med så stærk en offensiv ,og nok derfor han ikke vandt noget trods alt… Burde have ryddet bordet med det engelske hold…
Med den spillestil, får du ikke brug for Rashford og Sancho, og alle de andre, som ikke kan forsvare eller gider løbe med hjem…
Det skal selvfølgelig komme Southgate til, at bevise sig. Kan sagtens se hans kontrollerende spillestil være rigtig fornuftig, da jeg jo selv har efterspurgt det tidligere. Minder jo meget om Sir Alex, med at kontrollere kampene.
Forventer nu nok, at klubben vil efterspørge angrebsbold, og kan Southgate det?!
Jeg har min store tvivl, men vil meget gerne overbevises og sige, fedt jeg tog fejl! – det er godt spottet af klubben og TB 😉
Tror nok heller ikke på Nistelrooy. Det virker ikke til at hans angrebstræning ligefrem har båret frugt 😀
Ung fremadstormende….
Kieran Mckenna….oplagt
Er der stadig nogle herinde der tror på at EtH bringer mesterskabet hjem til Old Trafford inden 2028…?