Protest-censur på Old Trafford

Da Liverpool blev overtaget for et år siden blev de nye amerikanske ejere modtaget med kyshånd af deres fans, men siden er den amerikanske drøm ikke…

Da Liverpool blev overtaget for et år siden blev de nye amerikanske ejere modtaget med kyshånd af deres fans, men siden er den amerikanske drøm ikke blevet til noget for Liverpools fans, som nu protesterer kraftigt over den situation, de nu er i.

Dette er i skarp kontrast til Manchester Uniteds verden.
Her blev der demonstreret kraftigt imod de amerikanske ejere, da klubben blev overtaget den 12. maj 2005. Siden er det kun blevet til protester med jævne mellemrum, selvom det er tydeligt, at Uniteds fans ikke har accepteret Glazer-familien.

Men de manglende protester er der skam en grund til, skriver The Telegraph.

Til avisen udtaler en United-fan:

“Fans er blevet smidt ud af Old Trafford for at bære Love United, Hate Glazer t-shirts,” udtaler den unavngivne fan til avisen.

“Politiet er blevet kaldt ud til reservekampe for at fjerne anti-Glazer banners (som hele tiden har været forbudt på Old Trafford, red.). Selv den mere passive protest i at nægte at deltage i Auto Cup Scheme (ACS) betyder, at dit sæsonkort bliver inddraget,” lyder kritikken.

På Anfield Road bliver der livligt protesteret mod stadionets ejere, men dette er kun tilfældet for Uniteds fans ved udekampe, hvor fans ikke risikerer at blive smidt ud.

Kritikken i Telegraph falder i overensstemmelse med IMUSAs kritik af Old Trafford kort efter nytår, hvor de næsten sammenlignede det med en 100 år gammel politistat.

Forrige artikel

Wellbeck fast med førsteholdet

Næste artikel

BBC Mcr laver specialhjemmeside for Busby Babes

ANNONCE