PSG lurer på Ronaldo

Paris Saint-Germain er store nok til at lokke Cristiano Ronaldo til klubben, lyder det selvsikkert fra sportsdirektør Leonardo.

Armbevægelserne er store i den nyrige franske hovedstadsklub Paris St. Germain, der dog endnu ikke har formået at hive mesterskabet i hus. 

Faktisk er klubben i dag så stor, at de sagtens vil kunne lokke en spiller som Cristiano Ronaldo væk fra Real Madrid, lyder det fra parisernes sportsdirektør, Leonardo. 

– Cristiano Ronaldo? Paris Saint-Germain er blevet en klub, hvor alt er muligt. Når man taler om en mulig transfer af Cristiano Ronaldo, er der kun fire-fem klubber, der kan komme på tale. Og PSG er en af dem, siger Leonardo til den franske avis L’Equipe. 

Ronaldo har selv gjort det klart, at han ikke ønsker at tale om forlængelse med Real Madrid på nuværende tidspunkt. 

Forrige artikel

Wilkins: Lampard perfekt til United

Næste artikel

Dortmund åbner for Lewandowski-salg

ANNONCE