Puel laver sjov på pressemøde: Maguire på vej til Manchester

Leicester-manager Claude Puel jokede på dagens pressemøde med, at Harry Maguire er på vej til Manchester. Sammen med resten af Leicester-truppen.

Sommerens transfervindue har for Manchester Uniteds vedkommende mest af alt handlet om, hvem man ikke har kunnet få til klubben. Det gælder ikke mindst jagten på Harry Maguire.

På torsdagens pressemøde blev klubbens manager, Claude Puel, spurgt ind til forløbet, hvor Jose Mourinho og co. i flere omgange har sendt bud afsted efter den engelske VM-helt. Og det var ikke uden humor, at han kunne reflektere over forløbet.

– Jeg kan bekræfte, at han er på vej til Manchester. Men kun i to timer, når vi spiller mod dem fredag aften, siger Claude Puel og fortsætter:

– Jeg er glad for det, når vi kan beholde vores bedste spillere som Harry. Vi mistede Riyad (Mahrez, red.). Han var værdifuld for os, men det var vigtigt for os at holde på alle vores bedste spillere.

Kan ikke ændre på holdet så tæt på sæsonstart

Om selve transfersagaen med Maguire uddyber den franske træner:

– Vi har for nyligt været i dialog med deres direktør, og vi kan ikke bare ændre vores hold – ikke lige før en kamp, lige før den nye sæson. Det er ikke en mulighed, siger Leicester-manageren

– Vi er nødt til at kunne forberede denne sæson. Det var vigtigt at give Harry en fornemmelse af at komme tilbage i truppen med god styrke og motivation, slutter Claude Puel.

 Harry Maguires visit til Manchester finder sted allerede i morgen aften, hvor han og Leicester-holdkammeraterne kommer på besøg til sæsonens første Premier League-kamp. 

Kampen sparkes i gang klokken 21 dansk tid.

Har du læst vores tips til køb af kampbilletter til Old Trafford? Læs dem her

Forrige artikel

Godin-handel dementeret

Næste artikel

Fosu-Mensah lejes ud til Fulham

ANNONCE