Pugh forlader Leeds

Venstrekantspilleren blev sendt til Elland Road som en ekstra bonus i den aftale, der for to år siden så Alan Smith forlade sin hjerteklub og skifte til…

Venstrekantspilleren blev sendt til Elland Road som en ekstra bonus i den aftale, der for to år siden så Alan Smith forlade sin hjerteklub og skifte til Old Trafford, som han ellers tidligere højt og helligt havde lovet, han aldrig ville gøre.

Det tydede på den tid ikke på, at Pugh ville få sit gennembrud i United, og derfor fik han en ny chance for at gøre sin virkelige entré i den store fodboldverden i Championship-klubben. Men heller ikke her er det gået, som Pugh formentlig gerne havde set det, og Leeds bekræfter i dag, at han sættes på fri transfer.

Ifølge Leeds-manager Kevin Blackwell har den tidligere United-spiller selv meddelt, at han vil jagte nye græsgange ved kontraktudløb denne sommer. Han forventes blot at være den første af mange, som Leeds vinker farvel til efter den mislykkede forfremmelse fra The Championship til Premier League.

Forrige artikel

Fortune forhandler med Celtic

Næste artikel

Nyt om Nistelrooy"s situation

ANNONCE