I mandags kunne Kaka give sin Ballon d”Or lidt selskab på kaminhylden med FIFA”s guldbold, to beviser på at han har været årets spiller.
Men selvom Milan-spilleren officielt er verdens bedste, så er Cristiano Ronaldo endnu bedre end brasilianeren. Det mener assistenttræner Carlos Queiroz, der trods at have arbejdet med et par af verdens bedste spillere gennem tiden aldrig har arbejdet med en mand med Ronaldos talent.
“Jeg har haft fornøjelsen af at træne folk som Zidane, den brasilianske Ronaldo, Figo og Roberto Carlos, men jeg har aldrig arbejdet sammen med en så speciel spiller som Cristiano Ronaldo. Det kan godt være Kaka er kåret som verdens bedste spiller, men Ronaldo er efter min mening endnu bedre,” siger Queiroz til Sunday Mirror.