Uniteds portugisiske assistenttræner er træt af at stå i skyggen af Sir Alex Ferguson, og nu lufter han planer om at forlade Old Trafford i nær fremtid.
Flere har igennem årene ment, at det, der har holdt Queiroz som andenviolin på Old Trafford, er chancen for at blive Sir Alex Fergusons afløser. Fergie ser dog ikke ud til at forlade sin post foreløbig, og det har fået Queiroz til at overveje sin fremtid i United.
“Jeg må til at tænke over, hvad det er jeg vil i den sidste del af min karriere. Jeg har kun et liv og en karriere, og derfor er det vigtigt for mig at have et job, der gør mig glad. Til december må jeg stoppe op og tænke på mig selv,” siger Queiroz til The Sun.
For få uger siden udpegede Sir Alex ellers sin assistent som det bedste bud på den næste United-boss, men noget tyder på, at United må kigge andre steder hen, når Sir Alex vælger at lade sig pensionere.