Rafael: Old Trafford skal være et fort igen

Rafael mener, at Old Trafford igen begynder at føles som et fort. Han håber, at det kan hjælpe med at nedkæmpe Chelsea denne weekend.

I de seneste tre hjemmekampe er det blevet til sejr på Old Trafford. Der er scoret otte gange og der har i perioder været spændende og fantasifuldt fodbold. Nu kommer den store test på hjemmebanen, hvor det skal vise sig om Old Trafford igen er blevet et fort. Ifølge Rafael ser alle i truppen meget frem til netop denne kamp.

– Alle kan tabe. Chelsea er langt fra uovervindelige. Selvfølgelig skal vi spille op til vores bedste, men hvis vi formår at gøre det kan alt ske. Hjemmebanen skal igen føles som et fort og de andre hold skal frygte at komme hertil. Fodbold handler om resultater, når du spiller uafgjort begynder alle selvfølgelig at snakke. Jeg har været involveret i mange af de store kampe og jeg elsker det. Jeg er sikker på, at stemningen på Old Trafford vil skabe en kanon ramme og det er vigtigt for os alle sammen,  siger Rafael til Manutd.com.

Sidste sæson spillede mandskaberne 0-0 på Old Trafford, mens det blev til et nederlag på Stamford Bridge.  Der er kickoff på Old Trafford søndag klokken 17.00.

 

Forrige artikel

Sir Alex: Van Gaal er den rette mand

Næste artikel

Robson: Hvorfor skrive en bog?

ANNONCE