Manchester United-spillerne jubler

Rangnick før Southampton: Spillerne er inde i en god udvikling

Ralf Rangnick fortæller til fredagens pressemøde forud for weekendens kamp mod Southampton, at Manchester United har udviklet sig positivt i løbet af de seneste uger.

– Jeg tror, spillerne har indset, at der har været en god udvikling de seneste uger – både med og uden bold.

Sådan udtaler Ralf Rangnick blandt andet forud for weekendens kamp mod Southampton.

United har i de seneste to optrædener leveret skuffende resultater på stribe. Sidste fredag røg man ud af FA Cuppen til Championship-mandskabet, Middlesbrough, mens “De Røde Djævle” tirsdag kun formåede at få et point på udebane mod Burnley.

– Vi er nødt til at holde os til gameplanen og ikke miste vores struktur ud af ingenting. Det var tydeligt, at vi gjorde det i 15 til 20 minutter mod Burnley, indrømmer Ralf Rangnick på samme tid og uddyber:

– Forhåbentligt vil vi næste gang, vi får så mange muligheder, score flere mål. Vi skal være mere effektive. Men vi er nødt til at være klar over, hvorfor vi var så dominerende.

Ser frem til gensyn med Hassenhüttl

Lørdagens Premier League-kamp mod Southampton byder også på et gensyn mellem de to tyske managers, Ralph Hasenhüttl og Ralf Rangnick.

– Jeg har kendt ham (Ralph Hassenhüttl, red.) i syv år, og det er tydeligt, han har udviklet sig i løbet af de år. Du kan se, hvad han har gjort med Southampton, siger Ralf Rangnick, som så med, da det sydengelske mandskab leverede et flot comeback mod Tottenham i midtugen:

– Jeg så selvfølgelig kampen mod Spurs, og de fortjente virkelig sejren. De spillede på et meget højt niveau taktisk, og det bliver en udfordring for os, men jeg er sikker på, at vi vil være klar, siger Ralf Rangnick.

Forrige artikel
Bruno Fernandes mod West Ham

Optakt: Uniteds nat og dag-spillere tager imod Saints

Næste artikel
Manchester United-spillerne jubler

Startopstilling: Ronaldo med mod Southampton

ANNONCE