Der var ikke noget spor af sammenhæng, da United senest spillede mod Wolverhampton. Kritikken har været stor, men Ralf Rangnick tror ikke på, at United-spillerne ikke er med på hans båd.
Det fortæller han forud for mandagens kamp i FA Cuppen mod Aston Villa, der har Steven Gerrard som manager.
Tyskeren kan godt se, at spillerne arbejder godt, og han peger på antallet af mål lukket ind.
– Vi lukker færre mål ind end tidligere. Nu lukker vi 0,6 mål ind sammenlignet med 1,7 mål tidligere. Men det handler om balance. Vi skal have den perfekte balance mellem defensiv og offensiv, og det skal vi være bedre til, siger han ifølge BBC.
Der har været flere historier om mere end to håndfulde spillere, som er utilfredse på grund af manglende spilletid. Ifølge Rangnick er det dog forventeligt i en klub som Manchester United.
– Når der kun kan være ti markspillere, og så derudover tre udskiftninger, så har du mange spillere der enten ikke spiller eller er i truppen. De spillere er tilfredse – det er klart, siger manageren.