Ralf Rangnick på sidelinjen mod Burnley

Rangnick: Vi forbedrede os i aften

Tyskeren var glad for de fleste af de ting, han så mod Burnley torsdag aften.

Uniteds tyske træner var tilfreds med meget af det han så i sejren mod Burnley, som kom i hus på bagkant af en underholdende første halvleg.

Det var en bedre præstation, end for tre dage siden mod Newcastle, som har ført til meget kritik og støj, men tyskeren er tilfreds med modsvaret.

– Det var, som vi forventede en svær opgave mod et hold, som spiller meget fysisk og direkte. Når bolden var på deres halvdel gjorde vi det godt, og vi viste vores kvalitet i omstillingsspillet, siger han til manutd.com.

Rangnick peger på målskytten Scott McTominay som en af de spillere, der gjorde en god figur undervejs, selvom skottens deltagelse i opgøret var tvivlsom på kampdagen.

– Han har stadig nogle problemer med anklen fra kampen mod Newcastle. I pausen sagde lægen, at McTominay ville kæmpe med smerte hele anden halvleg, men det var meget vigtigt at have ham med i dag. Han er en meget vigtig spiller for os, siger Rangnick.

Ralf Rangnick fortæller også, at han forventer at have Victor Lindelöf klar inden for få uger.

Forrige artikel

Sir Alex Ferguson fylder 80 år: Her er fem nedslag fra skottens glorværdige United-karriere

Næste artikel

The Athletic: Tuanzebe udlejes til Napoli

ANNONCE