Sir Alex Ferguson fylder 80 år: Her er fem nedslag fra skottens glorværdige United-karriere

Sir Alex Ferguson fylder i dag 80 år. Det fejrer vi her på OldTrafford.dk ved at dykke ned i den succesfulde, britiske managers næsten 27 år hos Manchester United.

Sir Alex Ferguson stod i spidsen for United i næsten 27 år. Derfor er det også en umulig opgave at udpege fem øjeblikke, som definerer skottens tid hos “De Røde Djævle”. I denne artikel forsøger vi dog at gøre lige netop det i forbindelse med Sir Alex Fergusons 80-års fødselsdag.

Vi tager dig med tilbage til fem øjeblikke, som vi husker særligt fra den legendariske managers tid i klubben.

Sir Alex Ferguson i 1992
Sir Alex Ferguson leder sit hold ud til FA Cup-finalen i 1990 imago/Colorsport

Den første FA Cup-titel i 1990 blev vendepunktet for Sir Alex. Efter en hård start i det engelske var tiltroen til skotten ikke på det højeste, og rygter om en potentiel fyring florerede á flere omgange i Fergusons første år i Manchester. Derfor kom pokaltitlen også på et vigtigt tidspunkt, fordi det gav “Fergie” en smule ro fra medierne og fansenes pres.

Selve finalen, som blev til en sejr over Crystal Palace, skulle dog ud i et returopgør for at finde en vinder. Første kamp endte 3-3, og efterfølgende vandt United returen med 1-0.

Eric Cantona bliver præsenteret på et pressemøde
Eric Cantona bliver præsenteret på et pressemøde imago images/Shutterstock

I 1992 hentede Sir Alex problembarnet, Eric Cantona, til Old Trafford. Mange undrede sig over, hvad skotten skulle med den flyvske og til tider uprofessionelle offensivspiller. Cantona og Sir Alex viste sig dog at være et perfekt match, og med franskmanden i spidsen, vandt Ferguson sit første engelske mesterskab i den sæson.

Sir Alex Ferguson og Roy Keane i 1999
Sir Alex Ferguson og Roy Keane jubler med CL-trofæet i 1999 imago sportfotodienst

Med fire Premier League-titler fra 1992 til 1998 var Sir Alex Fergusons helt store mål at vinde Champions League-trofæet i 1998/1999-sæsonen. I en af de mest dramatiske finaler nogensinde, slog “De Røde Djævle” Bayern München med 2-1. To scoringer i dommerens tillægstid af henholdsvis Teddy Sheringham og Ole Gunnar Solskjær lagde fundamentet for Sir Alex’ første Champions League-triumf.

Arsene Wenger og Sir Alex Ferguson
Arsene Wenger og Sir Alex Ferguson hilser imago images/Shutterstock

Op gennem 2000’erne var Arsenal den helt store konkurrent til United om Premier League-trofæet. På sidelinjen for London-klubben stod franske Arsene Wenger, og ham fik Sir Alex et rivaliserende forhold til. På banen sloges spillerne som vilde hunde, og på sidelinjen var de to holds managers heller ikke blege for at lange ud efter hinanden.

Sir Alex' sidste Premier League-titel var i 2013
Sir Alex’ sidste Premier League-titel var i 2013 imago images/PA Images

“Fergie” fik den bedst mulige afskedskamp på Old Trafford, da han i 2013 kunne løfte Premier League-trofæet efter sin sidste hjemmekamp i spidsen for klubben. Opgøret cementerede på samme tid mere end 26 års dedikeret arbejde, som nu var slut.

Skotten er stadig at finde på Old Trafford til Uniteds hjemmekampe, og hans eftermæle vækker genklang på klubbens over 100 år gamle stadion. Dette symboliseret ved, at Sir Alex blandt andet har fået opkaldt den nordlige sidetribune efter sig i form af “Sir Alex Ferguson Stand”.

Har du besøgt Unisports sommerudsalg?

Handler du hos Unisport.dk gennem dette link, så støtter du OldTrafford.dk.

Total
27
Shares
Forrige artikel
Cristiano Ronaldo jubler efter at have scoret til 3-1 mod Burnley

McTominay spillede igennem fodskade fra Newcastle-kampen

Næste artikel
Ralf Rangnick på sidelinjen mod Burnley

Rangnick: Vi forbedrede os i aften

Relaterede artikler
ANNONCE
Total
27
Share