Rashford fortsætter utrætteligt sin kamp for udsatte børn

Rashford har ikke tænkt sig at stoppe, selvom den engelske regering forleden afviste at forlænge hjælpen til børn i udsatte engelske familier.

Marcus Rashfords tidslinje på Twitter er i skrivende stund klistret til med opslag fra restauranter og madsteder, der viser, hvor udsatte børn i England kan gå hen at få et gratis måltid mad, efter regeringen tidligere på ugen afviste at forlænge det program, der sikrer dem et gratis måltid mad.

Før sommeren fik en stor Marcus Rashford-inspireret indsats forlænget madprogrammet, så udsatte børn også i ferien kunne få gratis mad. Det er det program, regeringen har valgt ikke skal fortsætte, hvilket har mødt stor kritik.

United-angriberen har derimod fra mange kanter fået stor ros for sin indsats – blandt andet blev han for et på uger siden tildelt den engelske orden MBE. 

Tusindvis af engelske familier er blevet hårdt ramt som følge af COVID-19 lockdown, og der er hjerteskærende fortællinger fra familier, der er nødt til at prioritere, hvilke helt basale udgifter, de kan betale for, og hvilke der ikke er råd til.

Marcus Rashford har ved flere lejligheder fortalt, hvordan hans opvækst under meget fattige kår er den helt store drivkraft i forhold til den indsats, han gør for de udsatte familier.

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

- Jeg håber på at have Cavani, Greenwood og Maguire tilgængelige

Næste artikel

Ny trøje lanceret i samarbejde med Pharrell

ANNONCE