Rashford: Jeg kommer tilbage i denne sæson

Marcus Rashford har på de sociale medier skrevet, at han vil være tilbage på banen for at hjælpe Manchester United, inden sæsonen er færdigspillet.

Uniteds topscorer, Rashford, er ude med en rygskade. Nogle medier melder den engelske offensivspiller ude i op til tre måneder, og også Ole Gunnar Solskjær har udtalt, at han forventer at mangle Rashford i en længere periode. 

Andre historier lyder dog på, at Rashfords skade kan være endnu værre, end den først er blevet meldt op. Eksempelvis har den tidligere Premier League-spiller, Jamie O’Hara, udtalt, at han engang gennemgik samme skade. En skade som holdte ham ude i ni måneder.

Spørger man hovedpersonen selv, forventer Rashford dog at være kampdygtig igen i den igangværende sæson. Den engelske landsholdspiller har blandt andet meldt ud på det sociale medie Twitter, at han kommer tilbage i denne sæson for at hjælpe sit hold med at sikre sig en plads i top fire. 

– Jeg vil være tilbage før slutningen af sæsonen, og forhåbentligt vil jeg hjælpe mit hold med at komme i top fire, har Rashford blandt andet skrevet på sin Twitter-profil. 

– Blink og jeg vil være tilbage, mere fit end nogensinde før. Vi ses snart, har Rashford blandt andet også tweetet tidligere på ugen. 

Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.

Previous Article

Sky: United byder på Birminghams Bellingham

Next Article

Sky: Inter er i dialog med Chong

ANNONCE