Rashford: Kampen åbnede sig op

Målscorer Marcus Rashford mener, at målet lige inden halvlegen var med til at åbne kampen op, da Manchester United her til aften slog FC Sheriff med 3-0.

Marcus Rashford fortsatte her til aften sin gode europæiske stime, da han scorede sit tredje mål på tre kampe. Angriberen pointerer, at målet lige inden halvlegen var en stor hjælp.

– Deres plan var at forsvare godt og spille på kontra. Det tog os noget tid, men vi fik det første mål fra en standardsituation, så det er vi glade for. Da vi først kom foran 1-0, åbnede kampen sig op, og vi kunne have scoret et par stykker mere.

– Ikke at få det første mål hurtigt kan hurtigt føre til en blanding af frustration og koldblodighed, man er nødt til at være rolig for at skabe chancer, og klinisk for at eksekvere dem.

– At score før pausen var en stor hjælp, det åbnede op for, at vi kunne gå efter at score flere mål, og det gjorde vi. Det handlede om, at få opgaven klaret.

Til slut kommenterede englænderen også på hvilket opgave, der venter de røde djævle i gruppespillets sidste runde.

– Vi er nødt til at tage derhen (Real Sociedad red.), og vinde med to mål. Vi skal score mål, men forsvare godt. Det bliver en svær kamp, men vi ser frem til udfordringen.

Forrige artikel

Røde djævle nikker sig til sikker sejr mod sherifferne

Næste artikel

Karakterbogen: Ung argentiner fik stående ovation på drømmenes teater

ANNONCE