Rashford: Kravlede op af dybt hul

De Røde Djævle var nede i et nærmest bundløst hul, da Sheffeld United første 2-0 med en kvart kamp tilbage. Holdet fik dog kæmpet sig tilbage i det, der ifølge Marcus Rashford var en bøvlet omgang for begge hold.

Der var ikke meget, der tydede på, at Manchester United skulle få noget med fra besøget på Bramall Lane, da der med 20 minutter tilbage på stadionuret stod 2-0 til Sheffield United. 

Men på cirka syv minutter fik de Røde Djævle vendt hovedet fuldstændigt på hovedet og førte, inden værterne udlignede i tillægstiden. Den sene udligning ærger den ene af gæsternes målscorer.

– Det er en hård pille at sluge. Det var en svær kamp for begge hold, men når du kommer foran med 3-2, så gør det ondt ikke at vinde, siger Marcus Rashford ifølge SkySports.

– Men vi var i en svær position og den formåede vi at arbejde os ud af. De var enormt kompakte, og første halvleg var ikke god nok fra vores side. Men det fik vi rettet op på og kom tilbage i opgøret. Det viser, at vi fortsat lærer og udvikler os. Manageren ved, at vi er et godt hold, når vi kommer fremover stepperne. 

Rashford er personligt inde i en god stime med syv scoringer i de seneste otte kampe i alle turneringer for klubholdet, som han også ser stadig positive tegn hos trods svingende resultater.

– I de seneste fire-fem uger har vi vores præstationer været ret gode og vi har hentet et par gode resultater, men vi er stadig for ustabile, når det kommer til at holde rytmen.

Den 22-årige angriber var manden, der sendte United i front med godt 10 minutter tilbage, inden Oliver McBurnie i tillægstiden udlignede til slutresultatet 3-3. Det var Rashfords syvende scoring i indeværende Premier League-sæson og den 10 træffer total af den unge englænder.

Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.

Forrige artikel

Chris Wilder ærgerlig over pointtab

Næste artikel

McBurnie: Jeg var aldrig i tvivl om udligningen

ANNONCE